Åbent i dag kl. 10-20

Udstillinger 2007

Ombygningerne på Ringerloftet og Bibliotekssalens renovering betød, at Rundetaarns udstillingsperiode blev kortere end normalt. Alligevel blev der plads til syv udstillinger med i alt 198 kunstnere.

Det var en tilfældighed, at fire af årets syv udstillinger var markeringer af jubilæer.

10. februar – 18. marts 2007

Tårn til Tårn

Udstillingsprojektet regnes for den største samlede præsentation af kunst fra Nordvestjylland med i alt 104 deltagere. Udstillingen blev i oktober 2006 vist på Bovbjerg Fyr for derefter at blive flyttet på tværs af landet til Rundetaarn.

Udstillingerne blev finansieret af EU’s strukturfonde og administreret af LEADER+ sekretariatet i Ringkøbing Amt (fra 2007 Region Midtjylland), der arbejdede med henblik på at styrke det kulturelle potentiale i landdistrikter. De organisatoriske hovedkræfter var Kristine Kristensen og Lene Øster, og for udstillingskonceptet og udstillingens disponering stod Lisbeth Hermansen.

Det var et held, at Bibliotekssalen var helt lukket op til udstillingsperioden, således at der var god tid til opbygningen af udstillingen: Udstillingens arbejdstitel ”Det vestjyske hus” blev angrebet meget konkret med opbygning af forskellige huse.

Agnethe Maagaard, Anders Bune, Ane Wöhlk, Anna Bjerre, Anne Kildegaard, Anne Lise Bennedsgaard, Anne Sofie Vemmelund, Bente Møller, Bente Rønberg, Berthe Nautrup Madsen, Betina Carlsen Lerbak, Birgit Lindemann Buhl, Birgitte Støvring, Birthe Schuler, Birthe Strandbygaard, Bodil Havskov Jensen, Britta Jespersgaard, Christina Kjelsmark, Clara Lundby, Dorthe H. Bastrup, Dorthe Møller P., Elin Berthelsen, Elisabeth Schou, Else Husted Kjær, Else Kørschen, Eva Hermann, Grethe Hermansen, Gunnar Gregersen, Gunner Bjerre, Hanne Vestergaard, Hans Feldthaus, Hans Morten, Helene Lund Den Boer, Helle Døj, Helle Freja Hansen, Henrik Diget-Thomsen, Henry Kristiansen, Ingalill Gunda Christensen, Inger Birn, Inge Kejlberg Tornvig, Inge Kjær, Inge Kobberup, Ingrid Nielsen, Irma Jung, Iver J. Iversen, Jan Holm Mikkelsen, Jan Schuler, Jette Ellgaard Kristensen, Johanne Randen, Jytte Hessellund, Jørgen Hedegaard, Jørn Valentin, Kai Julian, Karen Gabel Madsen, Karen Havskov Jensen, Karin Lorenzen, Karen Smedegaard, Karin Christensen, Karin Elkjær, Kirsten Bak Andersen, Kirsten-Marie Korneliussen, Kirsten Nygaard, Kis Thesbjerg, Kit Kjølhede Laursen, Klavs Weiss, Kristian Tikjøb Olsen, Laila Westergaard, Lasse Møller P., Lars Skovbakke, Leila Andersen, Lena Fiedler Vestergaard, Lene Abildgaard Knudsen, Lene Kastrup Knudsen, Lili Hestbech Nielsen, Lis Jensen, Lisbeth S. Daugbjerg, Lone Herping, Lone Pedersen, Lotte Kjær, Marianne Lykkeberg, Marianne R. Majgaard, Merete Blak Lisby, Mie Holm, Ninna Poulsen, Niels Jørgen Enggaard Poulsen, Ole Daniels Jakobsen, Ole Kildegaard, Peder Svendsen, Peter Mock, Randi Ottosen, Ruth Kjær, Ruth Lindemann Møller, Ruth Lundehøj, Sonja Lillebæk, Søren Bresling, Tage Fog, Tommy Wølk, Torben Poulsen, Tove Hoppe, Ulla Brosbøl, Ulrikka Buskov, Vagn Hasle, Viggo Robert Jensen og Aase Michel.

24. marts – 22. april 2007

KURV

Arrangeret af Pileforeningen, der fejrede 10-års jubilæum. Der deltog 10 kurvemagere, en billedkunster og en billedhugger, der bruger pilematerialer i sin kunst. Udstillingen blev organiseret af Marianne Mortensen, Bent Winkler og Anette Hollesen.

Kurvemagerfaget var i 1980’erne et næsten forsvundet håndværk, der i 2007 genopstod. Udstillingens formål var at vise nye sider af kurvemagerfaget, eksperimenterende og i rivende udvikling. Interessen var stor, hvilket blandt andet kan måles på foreningens 1600 medlemmer. Udstillingen flyttede senere på året til Silkeborg Bad, hvor der også blev vist flere værker fra foreningens medlemmer.
I weekenden 24.-25. marts var der arbejdende værksted i sneglegangen. Kurvemagere flettede under mottoet: ”Ud med plastikposen ind med indkøbskurven”.

Deltagere: Bent Vinkler, Mary Butcher, England, David Drew, Frankrig, Klaus Titze, Anna Maria Väättäinen, Finland, Anette Bendixen, Billedkunstner, Jane Balsgaard, Tekstilkunstner og billedhugger, Billedkunstner Annette Hollensen, Eva Seidenfaden, Anne Folehave, Ane Lyngsgård, Marianne Mortensen og Tim Johnson, England.

Udstillingskatalog “Kurv 2007” med forord af Marianne Mortensen.

28. april – 28. maj

Third Culture

Kunstudstilling arrangeret af kunstnernetværket EU-MAN – European Union Migrant Artists Network, der har hovedkvarter i Helsinki i Finland. I alt deltog 23 kunstnere, der alle har rødder i to forskellige kulturer. Udstillingens idé var at vise, at der i et kulturelt spændingsfelt mellem to kulturer opstår en tredje kultur. Udstillingen blev vist i 2006 i Turko og i Rundetaarn i anledning af, at organisationen kunne fejre sit 10-års jubilæum. Udstillingen blev organiseret af sammenslutnings formand Amir Khatib og foreningens danske repræsentant Vivian Bondy.

Desværre fik denne udstilling ikke den opmærksomhed i de danske medier, som den havde fortjent.

Deltagere: Mohammad Abdulla, Holland/Irak, Sadik Kwaish Al-Fraji, Holland/Irak, Yehia Al-Sheikh, Norge/Irak, Vivian Bondy, Danmark/Ungarn, Soledad Chuaqui, Finland/Chile, Avtarjeet Dhanjal, England/Indien, Andrei Gennadiev, Finland/Rusland, Irisamal Gosh, England/Indien, Anna Zadros, Danmark/Polen, Sasha Huber, Finland/Schweiz, Haky Jasim, Sverige/Irak, Nella Keskisarja, Finland, Amir Khatib, Finland/Irak, Zhanghong Liao, Holland/Kina, Ali Najjar, Sverige/Irak, Alexander Reichstein, Finland/Rusland, Zhao Shaorou,Finland/Kina, Ludmilla Stieren-Chizova, Rusland, Semra Turkmen, Finland/Tyrkiet, Uzi Varon, Finland/Israel, Adolfo Vera, Finland/Chile, Sofia Wilkman, Finland, Nick Whittle, Finland/Barbados/England.

2. juni – 1. juli 2007

Øen i havet – En rejse i billeder og lyd fra Christiansø

Udstillingen var produceret og organiseret af fotograf Helga Theilgaard, der i flere perioder har besøgt øgruppen Ærtholmene øst for Bornholm. Udstillingen, der først blev vist på Bornholms Kunstmuseum, portrætterede øernes (Christiansø og Frederiksø) befolkning i fotografier, film og lydkollager.

Til udstillingen udgav Helga Theilgaard, sammen med Bornholms Kunstmuseum en monografi med billeder og tekst.

7. juli – 12. august 2007

Tekstile Tegn & Tanker – QuilteQunstnerne i Rundetaarn

Udstillingen blev arrangeret af QuilteQunsterne i anledning af foreningens 10-års jubilæum. Udstillingen blev organiseret af Karin Röh, Birgit Eriksen og Bettina Andersen. I alt 22 deltagere der arbejdede med tekstil som medie og med symaskinen som værktøj. Udstillingens formål var at udbrede kendskabet til, og anerkendelsen af, at quiltning som billedkunst.

Udstillingen blev støttet af Knud Højgaards Fond, Grosserer L.F. Foghts Fond og Copenhagen Catering.

Deltagere: Anette Slaatto, Barbara Stougaard, Bettina Andersen, Birgit Eriksen, Ebba L Thomsen, Eva Have, Eva Aagesen, Evy Qvistgaard, Gerda-Helene Jepsen, Hanne Sommer, Joan Jensen, Jytte Fynbo, Karin Röh, Karin Østergaard, Kirsten Hays, Kirsten Josephsen, Kirsten Larsen, Lena Wik, Lone Holm-Jensen, Nete Riemann, Rita Mortensen og Ulla Valnert.

17. august – 30. September 2007

NewAfrica – design fra Afrika syd for Sahara

Designudstillingen blev vist i forbindelse med INDEX Awards 2007. Udstillingen blev arrangeret og kurateret af Tina Midtgaard og Elisabeth Topsøe fra Tegnestuen Sølvgade i samarbejde med NAD – Network of African Designers og professor Des Laubscher, leder af Green Side Design School og tidligere præsident for Design South Africa, samt Yetunde Aina, Jadeas Trust, Nigeria. I alt 38 designere var repræsenterede på udstillingen.
Udstillingen viste design fra Botswana, Burkina Faso, Cameroon, Ghana, Kenya, Ivory Coast, Nigeria, Uganda, Sydafrika, Tanzania, Togo og Zimbabwe.

Den 23. august blev der arrangeret et modeshow, som præsenterede haute couture fra syd for Sahara. Showet blev produceret af Wickie Meier og koreograferet af Toniah Pedersen.

Udstillingen blev støttet af DCCD/CKU, Kunstfonden, Montana, Kvadrat, Erik Jørgensen Møbelfabrik, C.L. Davids Fond, Bestseller, Fatboy, ManneQ, Manden med Cameraet og RIAS.

Deltagere:
Mode: Ali Adam, Ghana, Francis Selorm, Ghana, Georgina, Kenya, Blokes’n’divas, Nigeria, Maria Odunsi, Nigeria, Yemisi Olagbaiye, Nigeria, Craig Native, Sydafrika, Darkie, Sydafrika, Karen Monk Klijnstra, Sydafrika, Stoned Cherrie, Sydafrika, Mustafa Hassanali, Tanzania.

Arkitektur: Metamorphosis, Nigeria, Noero Wolff, Sydafrika.

Grafik: Sandrine Dole, Cameroon, Naija, Nigeria, Daddy Buy Me A Pony, Sydafrika, Orange Juice Design, Sydafrika, Rex, Sydafrika, Richard Hart, Sydafrika, Tennant Mckay, Sydafrika, Chaz Maviyane-Davies, Zimbabwe, Saki Mafundikwa, Zimbabwe.

Byplan/samfund: Planning Systems Architects, Kenya, Triketor, Nigeria, Onica, Botswana, Dagama Textiles, Sydafrika
Industriel design: Lyall Sprong, Sydafrika, … Xyz, Sydafrika

Møbler og lysdesign: Vincent Baïlou, Burkina Faso, Jules Wokam, Cameroon, Vincent Niamien, Ivory Coast, Gregor Jenkin, Sydafrika, Haldane Martin, Sydafrika, Liam Mooney, Sydafrika, Amivi Homawoo, Togo, Kossi Assou, Togo.

Keramik: Frauke Stegman, Namibia, Andile
Dialvane, Sydafrika.

Læs mere i Udstillingskataloget NewAfrica.

6.  oktober – 11. november 2007

Folmer Bentsen 100 år

En retrospektiv udstilling, i anledning af at maleren ville være blevet 100 år i 2007. Udstillingen blev arrangeret af Folmer Bentsens datter Kristine Bendtsen.

Udstillingen blev tidligere på året vist i Gjethuset i Frederiksværk, dog suppleret af flere store hovedværker. Udstillingen omfattede desuden en afdeling med tekst og billeder fra malerens omfattende udstillingsvirksomhed fra 1935 til hans død i 1993.

I forbindelse med udstillingerne blev der udgivet et katalog. Tekst Bent Petersen, North Magazin.