Åbent i dag kl. 10-18

Udstillinger 2019

Årets otte udstillinger spændte vidt over kunst, foto, tekstil, design og rumfart, hvilket passer ind i Rundetaarns intension om at favne bredt. Alle udstillinger er eksternt organiserede og betalt. Rundetaarn hjælper og støtte hver enkelt udstilling med bistand på forskellig måde.

8.-25. februar 2019

Gaze – Ida Kvetny

En unik soloudstilling bestående af nye keramiske værker, malerier, papirværker, tekstiler, animationer og en virtuel kunstinstallation. De ældste kunstformer som skulpturen og maleriet versus fremtidens og den digitale tidsalders virtual reality-værk indbygget i en kopi af Rundetaarns gamle panoramakikkerter.

Udstillingen er skabt i et nært samarbejde med Rundetaarn. Ida Kvetny modtog støtte fra:

Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Grosserer L.F. Foghts Fond, Knud Højgaards Fond, Beckett-Fonden, Poul Johansen Fonden af 1992, Radar Art Agency, Rundetaarn, Rigsters, Kvadrat, Tommerup Keramiske Værksted, Christopher O’Shea og Mikkel Balle.

 

Udstillingskatalog med forord af Ida Marie Hede og Mette Woller.

2.- 31. marts 2019

Celestial Choreography – Himmelsk koreografi

Fotoudstilling af H.K.H Prins Nikolaos af Grækenland og Danmark

De udstillede værker var alle fotograferet i prinsens hjemland, med ønsket om at vise landet fra en anden side end det græske øhavs traditionelle blå og hvide farver.

Prins Nikolaos udforsker i sine fotografier forholdet mellem lyset – eller fraværet af det – og himlen. Billederne er derfor studier i den omskiftelige græske himmel, lige så meget som de er et forsøg på at fange dramatiske enkeltøjeblikke i skiftende kompositioner.

Udstillingsassistent for prins Nikolaos: Marilena Koutsoukou.

Udstillingskatalog med forord af Nicolai Frahm og Marilena Koutsoukou. Med biografi.

Udstillingen modtog støtte fra Det Obelske Familiefond, Arne V. Schleschs Fond, Spar Nord Fonden og Neel Resling Halpern Fonden.

6. april – 5. maj 2019

SLOW ART

– 14 monumentale vævninger ved Martin Nannestad Jørgensen

Værkerne var udviklet over en tiårig periode og blev udstillet for første gang.

Billedtæpperne er inspireret af fotografier, som er omsat til vævede billeder, der indbefatter speciel indfarvning af alt garn der er brugt.

Udstillingskatalog med forord af Marc Jaffeux.

Støtte til publikation og udstilling fra Statens Kunstfond, Beckett-fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinusfonden, Toyota-Fonden og Grosserer L. F. Foghts Fond.

11. maj-23. juni 2019

Is This Colour?

KONTEMPO – tekstil gruppeudstilling

Udstillingen var den tredje af en række af tekstiludstillinger skabt af en gruppe danske tekstilkunstnere. Udstillingens 24 værker blev udvalgt af designskribent Charlotte Jul og designerne Louise Campbell og Stine Find Oesther.

Udstillingen blev støttet af Nationalbankens Jubilæumsfond og Beckett Fonden.

Udstillingsgruppe bestod af: Elisabeth Kiss, Marie Hugsted, Kristine Mandsberg, Rikke H. Bjerg, Signe Møller Jensen, Marlene Klok, Laura Kirk, Elinor Ericsson.

Deltagende kunstnere: Birgitte Lund, Maud Jarnoux, Siff Pristed + Nina Born, Signe Emdal, Kitt Dusinia, Maria Viftrup, Laura Kirk + Mirja Laugesen, Monica Ruben Eikers, Louise Hedegaard Madsen, Pernille Snedker Hansen, Sara Martinsen, Anne Damgaard, Louise Sass, Petrucha Sehested, Henning Larsen, Graphic Design, Charlotte Østergaard, Bitten Hegelund, Ida Blichfeld, Lise Munksgaard, Pia Jensen, Anne Nowak, Stine Skytte, Iben Birch Bech og Eva Fly.

29. juni-18. august 2019

Rotunda

Objektudstilling ved arkitekt og billedkunstner Jacob Sebastian Bang der er inspireret af store cirkulære anlæg. Bygninger, der har en cirkulær plan, kaldes på latin “rotundus”. Udstillingen afspejlede arbejdet med forskellige cirklers profiler – deres dybder, bløde rundinger og skarpe kanters leg med lys og skygge.

Støtte fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, KADK, Dreyers Fond og Danmarks Nationalbanks Jubilæums fond af 1968.

 

24. august-29. september 2019

A Play, A tale

Udstillingen blev skabt af Aia Sofia Coverley Turan og Benjamin Savi, der var nyuddannede kunstnere på Det Kgl. Danske Kunstakademi i samarbejde med andre unge kunstnere i deres omgangskreds. Udstillingen blev støttet af Rundetaarn.

Rundetaarns historier, billeder og astronomiske genstande var det fælles udgangspunkt for de unge kunstnere, som skabte deres egen historiefortælling og fordybelse ved hjælp af skulpturer, installationer, malerier og papirarbejder.

Under hele udstillingsperioden var der performances og koncerter, der aktiverede værkerne, samt workshops om maleri og skulptur for børn og unge.

Udstillende kunstnere:
Anna Stahn, Morten Knudsen, 12 Chairs, Rikard Thambert, Blair Swan, Gabriel Bott, Tora Schultz Larsen, Iselin Toubro, Rosalinde Mynster, Jakob Emil Lamdahl, Mette Rasmussen, Stephanie Bech, Rasmus Styrmer, Erik Hed, Benjamin Savi, Aia Sofia Coverley Turan og Anna Ørberg.

Performances og koncerter:
D/O Ripper and 12 Singers, Ydegirl, Cassie Augusta Jørgesen, Simin Ramezanali feat. Friends.

5. oktober -3. november 2019

Rundt om Månen

Jubilæum for månelandingen

Arrangeret af Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Månelandingen blev illustreret med billeder, genstande, film, lyd og augmented reality.

En række temaer som rumkapløbet, Apollo 11-missionen og planerne for at vende tilbage til Månen blev fortalt for menigmand. Der var specifikke arrangementer til børn og unge.

I forbindelse med udstillingen kunne skoleklasser booke et workshopforløb, hvor eleverne kunne designe og udvikle en LEGO-Rover-mission til Månen.

Foredrag, film og debataftener blev afholdt i Rundetaarn, Cinemateket og H.C. Ørsted Instituttet.

Udstillingen blev støttet af: Cinemateket, Europlanet, Aage og Johanne Louis-Hansen fond, ESA, Krogagerfonden, TPU, Ticra, Thomas B. Thriges fond, Uddannelses og forskningsministeriet, IDA Space, Ellehammerfonden og DUF initiativstøtte.

16. november 2019-12. januar 2020

”Double Happiness”

HIP-HOP, H.C. Andersen og papirklip

Instruktør og koreograf Steen Koerner og komponist/producer Yo Akim arrangerede udstillingen.

Inspireret af H.C. Andersens papirklip skabtes et moderne udtryk af papirklip i en hiphop-genfortolkning. Den kinesiske papirkliptradition blev nutidigt og forvandlet i et kreativt møde med urban dans og streetart-kultur.

I starten af udstillingsperioden var der arrangeret workshops af danserne Malthe Ørsted og Ibrahim Madsen. De tilegnet børn og unge, som kunne lære de geometriske dansemoves, og efterfølgende at skabe sine egne papirklip.

Dele af ”Double Happiness” har tidligere været udstillet på Sukkerfabrikken i Sakskøbing og på Brandts i Odense i 2018.