Hvad betyder den gyldne rebus på tårnets facade? Hvad kan man se fra stjernekikkerten i Observatoriet på toppen? Og hvem står bag udstillingerne i Bibliotekssalen? Dyk ned i Rundetaarns film om historien, astronomien og kulturen.

Har der virkelig kørt en bil op ad Sneglegangen? Hvor ofte besøgte eventyrdigteren H.C. Andersen Rundetaarn? Og hvorfor ligger der en bombe i Bibliotekssalen? Bliv klogere på alle historierne fra det gamle tårn med vores lydfortællinger.

Vi kan ikke give dig svar på, hvad der er højest - Rundetaarn eller et tordenskrald. Men læs mere her, hvis du vil vide, hvor lang Sneglegangen er, hvor meget Rundetaarn vejer, hvor stor Bibliotekssalen er og mange flere oplysninger om mål og vægt.

Christian IV sprang ikke over, hvor gærdet var lavest, da han byggede Rundetaarn. Det oplagte valg havde været at lægge universitetets nye observatorium, som Rundetaarn skulle huse, i fornuftig afstand fra den pulserende hovedstad. Men kongen ville det anderledes.

Rundetaarns port ud mod Købmagergade er begyndelsen til tårnet, også i mere overført betydning. Den rummer nemlig intet mindre end Rundetaarns dåbsattest, gavmildt krydret med spor af skiftende konger, der har fundet det vigtigt at markere sig på dette centrale sted.

”Denne Tanke synes maaske ved første Øjekast noget dristig,” skrev arkitekten Anton Rosen, da han kom med et forslag om at rulle Rundetaarn om på siden af Trinitatis Kirke. Forslaget var blot en af flere kreative løsninger på det stigende antal trafikanter, der passerede tårnet omkring år 1900.

Rebusser er til for at løses, men det har angiveligt ikke altid været lige let for den almindelige københavner at tyde den gyldne inskription på Rundetaarns facade, som Christian IV selv har skitseret. For hvordan er det lige, Danmarks mest berømte rebus skal forstås?

Det kom ikke ud af det blå, at det var røde og gule mursten, der skulle ligge i lag for at danne Rundetaarns runde mure. Farverne skulle sende et signal til alverden om, at man her havde med et kongeligt byggeri at gøre.

Indtil 1992 vidnede en stor revne i Rundetaarns sokkel om dengang, en flok yggenykker stjal det gamle tårn. Heldigvis lod de små trebenede væsener sig dog overtale til at sætte det på plads igen. De har nemlig ikke kun en forkærlighed for historiske bygninger, men også for småkager.

Rundetaarn har bygherre, baggrund og en århundredlang historie til fælles med sin genbo, Christian IV’s kollegium Regensen.

Det eneste skæve tårn i verden er ikke det, der ligger i Italien. For mens det skæve tårn i Pisa er kendt for at være skævt, men også er rundt, er Rundetaarn kendt for at være rundt, men er faktisk tillige skævt.

Der var myggelarver, igler, salamandere og haletudser i københavnernes vand, indtil skomagermester Olsen etablerede et vandudsalg for foden af Rundetaarn.

Da Danmarks første revy havde premiere nytårsaften 1849, stod Rundetaarn på scenen i skikkelse af en knap to meter høj papfigur, der prøvede at blive valgt til den nydannede Rigsdag.

Da Rundetaarn kunne fejre sit 300-års jubilæum i 1942, blev der udsendt et violet særfrimærke til en værdi af 10 øre, som blev trykt i mere end otte millioner eksemplarer. Det var første, men langtfra sidste gang, Rundetaarn kom på mærkerne.

Rundetaarn rummer en rig samling af effekter, der er knyttet til tårnets og dansk astronomis historie gennem tiderne, samt en samling billeder fra tårnets historie. Du kan studere og beundre begge dele i en digital registrant.