Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Drop-in workshop: Byg som kongen
Drop-in workshop: Byg som kongen
Slip fantasien fri og skab fantastiske tårne og slotte som den byggeglade kong Christian IV, når Rundetaarn inviterer til drop-in workshop for børn og deres voksne.
Christian IV var ikke bare den længst regerende konge i Danmark, men også en af de mest fantasifulde. Han forsynede København med bygningsværker, der er så sjove, skøre og sære, at man stadig taler om dem, og han fandt på endnu flere, som han ikke fik bygget.
Rundetaarn inviterer børn og voksne til at udfolde kreativiteten og bygge som kongen i Christian IV’s eget tårn.
Rundetaarn sørger for materialer, så I kan tage ispinde, paprør og andet godt til hjælp, og bygge mærkelige, modige og mageløse modeller, der er en konge værdige!
Værkstedet er åbent for drop-ins den 19. februar og 4. april kl. 10-14 og gratis når entréen til Rundetaarn er betalt.