Åbent i dag kl. 10-18

Vinterferie i børnehøjde

Dato
08.02.2020
-
16.02.2020
Tid
10:30 - 16:00
Sted
Bibliotekssalen
Pris
Inkluderet i alm. entré

Vinterferie i børnehøjde

Vinterferien står i dyrenes tegn. Oplev eventyret om “Fyrtøjet” i dukketeaterversion og skab dit eget lille fjerkræ og eller en sej kæphest i børnenes værksted.

Fra lørdag d. 8. februar og hele uge 7 er der et særligt vinterferieprogram i Rundetaarn. Aktiviteterne er en del af festivalen “Rundetaarn i børnehøjde”.

Oplev H.C. Andersens berømte eventyr ”Fyrtøjet” i Bibliotekssalen i en helt ny dukketeaterversion af Den Blå Heks alias Janne Kjærsgaard fra Heksen Børne- og Dukketeater, og prøv selv kræfter med kæpheste og fjer, når Rundetaarn inviterer til workshops med vægt på fantasien og historien. Her kan børnene også selv spille dukketeater og skabe figurer til teateret i værkstedet ud af varierende materialer.

I hele Bibliotekssalen er dyrene på spil i en miniudstilling, og også i Sneglegangen kan man finde deres gemmesteder og læse historierne.

PROGRAM FOR VINTERFERIEN

Dukketeater og workshops:
8.-11. februar og 13.-16. februar:
Kl. 10.30-11.00: Den Blå Heks spiller ”Fyrtøjet” i Bibliotekssalen.
Plads til 40 deltagere
Kl. 11.00-13.00: Workshop for børn i Bibliotekssalen v. Janne Kjærsgaard
Kl. 14.00-16.00: Workshop for børn i Bibliotekssalen v. Janne Kjærsgaard

Koncert
12. februar kl. 15.00: Vinterferiekoncert for børn med Trio Satie og Ina-Miriam Rosenbaum med musik af den franske komponist Isabelle Aboulker i Bibliotekssalen

Alle aktiviteter er inkluderet i almindelig entré. Der kan forekomme kø.
Bemærk, at Bibliotekssalen lukkes midlertidigt for øvrige gæster, når forestillingerne finder sted.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.