Hvordan laver man en almanak?

Få et sjældent indblik i almanakkens produktion og historie, når redaktøren af den populære bog, Nils Koudahl, lægger vejen forbi til en aften, der også byder på fællessange om nogle af de fænomener, man støder på i almanakken.

Den bruger fagtermer som højvandsklokkeslæt og rektascension, men udkommer alligevel i oplag, som de fleste romaner kun kan drømme om. Københavns Universitets almanak har i århundreder været en populær bog, og den udgives stadig år efter år.

Men hvad er egentlig en almanak, hvilke tanker ligger der bag udgivelsen af den, og hvordan har indholdet ændret sig gennem tiden?

Mød redaktøren af Københavns Universitets almanak, Nils Koudahl, i samtale med Rundetaarns historiske konsulent, Rasmus Agertoft, der også synger for på aftenens fællessange om nogle af de fænomener, man støder på i almanakken.

Rundetaarn på forsiden

Almanakkens historie i Danmark hænger uløseligt sammen med Rundetaarns. Fra 1685 og knap et par hundrede år frem havde almanakken tårnet på forsiden som tegn på, at Københavns Universitet stod inde for det, der stod i almanakken. Indtil 1861 lå universitetets observatorium på toppen af Rundetaarn, og først et par år efter at universitetsobservatoriet var flyttet til Østervold, flyttede det gamle tårn fra almanakkens forside.

Siden er Observatoriet vendt tilbage til toppen af Rundetaarn, og før og efter samtalen og fællessangene er der mulighed for at besøge det og selv kigge ud i verdensrummet assisteret af Rundetaarns dygtige astronomer.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter samtalen og fællessangene, der samlet varer omkring en time. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.