Åbent i dag kl. 10-18
Foto: presse

Mars – vores røde nabo

Dato
01.09.2022
Tid
19:00 - 21:00
Sted
Bibliotekssalen
Pris
150kr.

Mars – vores røde nabo

Rundetaarn markerer Videnskabsår22 med tre uger i rummets tegn, hvor kosmos, lyd og lys fylder tårnets Bibliotekssal. Videnskabsfestivalen RUM byder først på en opdagelsesrejse til planeten Mars og siden indtages rummet af kunstværket Contra. Gennem en række talks, udstilling og musik udforskes rummet mellem kunst og videnskab.

I første del af RUM Videnskabsfestival får astrofysiker Tina Ibsen besøg af en række gæster til talks, hvor vi sammen kan blive klogere på vores kosmiske nabo; Mars.

Mars har været kilde til fascination, skræk, forundring og frustration for os mennesker gennem tusindevis af år. I dette foredrag vil astrofysiker, Tina Ibsen, der netop har udgivet bogen Mars – Myter, magi og missioner, tage os med på en opdagelsesrejse til Mars, hvor vi vil kigge nærmere på udforskningen af den røde planet. Vi vil se på, hvad ny viden har betydet for vores forestilling om Mars, og samtidig tage et kig på den nyeste forskning, som netop nu forsøger at finde ud af om livet har eksisteret på Mars, eller om det mon stadigvæk gør den dag i dag.

Program:

19.00: Ankomst – der serveres et glas vin

19.00-20.30 – Foredrag ved Tina Ibsen

20.30-21.00 – Mulighed for at tage et kig på nattehimlen over Rundetaarn

Pris for arrangementet 150kr. med et glas vin

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.