Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Koralvæsen
Kom helt tæt på klodens forsvindende koraller, når dokumentarist og videokunstner Maja Friis skaber et intimt, rørende og æstetisk møde med de bittesmå væsener.
Ved hjælp af makrooptik og i samarbejde med koralforskere fra Københavns Universitet, har Friis gjort det muligt at vise koraldyrene i helt stor skala gennem videoportrætter, der skildrer deres unikke skønhed i nært samspil med deres stille forfald i en sanselig oplevelse af klimaforandringernes alvor.
Koralvideoerne bygger på Friis’ flerårige arbejde med makrooptiske undersøgelser og filmoptagelser af forskellige koralarter. Udstillingen tager afsæt i eksisterende videomateriale, men fremstår som et selvstændigt, nyskabt værk med et udtryk, rumligt design og en atmosfære, der er udviklet specifikt til Bibliotekssalen. Koralvæsen stiller skarpt på koralindividerne, og arternes særlige sensitivitet overfor den globale opvarmning.
Udstillingen ledsages af et eventprogram, der byder på foredrag, rundvisninger og kreative workshops:
- 24. oktober kl. 19.30
Talk med kunstner Maja Friis og forsker Elena Bollati: “Art and Science in Symbiosis”
(på engelsk)
Læs mere og køb billet. - 31. oktober kl. 17
Særrundvisning: Oplev ”Koralvæsen” med kunstner Maja Friis
Læs mere. - 29. oktober kl. 19
Talk med Mads Mikkelsen fra CPH:DOX: “Film og andre livsformer”
Læs mere og køb billet. - 2. november kl. 10-16
Drop-in familieworkshop: Lav koraller i ler
Læs mere. - 3. november kl. 16
Særrundvisning: Oplev ”Koralvæsen” med kunstner Maja Friis
Læs mere.
Om kunstneren
Maja Friis er filmdokumentarist og visuel kunstner. Hendes praksis går på tværs af videnskab og kunst, hvor hun undersøger naturens sensitivitet og transformationer samt liv og ikke-liv i det antropocæne med visionen om at sanseliggøre forskningen og vores klimabevidsthed. Hendes arbejde har bl.a. været vist på Kunsthal Charlottenborg under CPH:DOX, BLOOM, Copenhagen Light Festival, i danske biografer samt ved internationale filmfestivaler.
ArtScience-teamet bag udstillingen
Udstillingen er produceret af Visual Science Studio, der består af Maja Friis selv og producent Sofie Mønster. Med videnskab og forskning som fundament formidler Visual Science den nyeste visuelle klimaforskning gennem æstetiske, sanselige oplevelser. Forskerteamet ledes af professor Michael Kühl fra Marinbiologisk Sektion ved Biologisk Institut, Københavns Universitet.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.