Åbent i dag kl. 10-18

Jorden Rundt

Dato
19.10.2024
Tid
10:00
Sted
Bibliotekssalen
Pris
Voksne: 120kr. Børn: 80kr.

Jorden Rundt

Tag jeres børn med på en musikalsk jordomrejse med Jorden Rundt med Malene Kjærgård. Gå på opdagelse i Malenes morfars gamle rejsekuffert, der er fuld af historier, souvenirs og spændende fund fra hele verden.

Hvorfor er der i grunden aldrig helt stille på Cuba? Hvorfor hænger der en klokke henover Yukonfloden? Hvorfor kaster de med farver i Indien og lotusblomster i Thailand? “Jorden Rundt” er jazz i børnehøjde, der lader sig inspirere af musik fra forskellige lande.

Børnene kommer med på en interaktiv musikalsk rejse, hvor de bl.a. vil være med til “Mardi Gras” i New Orleans, en hæsblæsende farvefest i Indien, se kirsebærtræerne blomstre i Japan og drømme stort til lotusfest i Bangkok. Børnene vil møde historier, der giver dem en fornemmelse af, at alle Jordens børn i grunden har meget til fælles. 

Det bliver svært at sidde stille, når de mange farver, lyde, stemninger og indtryk skyller ind over publikum. Både børn og voksne inviteres til at være en del af koncerten og hvordan historien denne dag udvikler sig.

Malene Kjærgård fortæller om Jorden Rundt.

“Jorden Rundt” blev tildelt DMA ”Børnejazzprisen” i 2020.

Varighed: 45-50 min

Dørene åbner kl. 9.30
Koncerten begynder kl. 10

Anbefalet aldersgruppe: Børn 4-10 år og deres voksne

Medvirkende:
Malene Kjærgård – Sang
Maj Berit Guassora – Trompet
Regin Fuhlendorf – Guitar
Tobias Dall – Kontrabas
Victor Dybbroe – Percussion

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.