Åbent i dag kl. 10-18

Bliv kongens postbud i sommerferien

Dato
01.07.2024
-
08.08.2024
Tid
10:00 - 20:00
Sted
Hele Rundetaarn
Pris
Inkl. i entré

Bliv kongens postbud i sommerferien

I skolernes sommerferie kan børn træde i Christian IV’s tjeneste og få meget mere at vide om kongen i anledning af, at det er 400 år siden, han grundlagde det danske postvæsen.

Rundetaarn blev opført af Christian IV med mursten i de kongelige farver gul og rød. De samme farver blev i mange år brugt af det danske postvæsen, og det er ikke tilfældigt. Det var nemlig Christian IV, der grundlagde postvæsenet, da han den 24. december 1624 udstedte en forordning om postbude.

I anledning af 400-års jubilæet kan du i sommerferien blive postbud i Rundetaarn. Ved indgangen kan du tage et brev, som du kan udfylde med bogstaver, når du finder de gule og røde bobler i hele tårnet.

Ved hjælp af boblerne kan du finde det hemmelige ord, men også få meget mere at vide om Christian IV og hans forhold til Rundetaarn.

Sommerferieaktiviteten for børn er gratis, når entréen til Rundetaarn er betalt.

Tegn dit eget frimærke på ENIGMA

Når du har fundet frem til det hemmelige ord, kan du tage dit brev med til ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation‍, som ligger på Øster Allé 3 lige ved Trianglen på Østerbro i København.

Hvis du medbringer brevet med det hemmelige ord, får du til og med den 29. september 2024 gratis adgang på ENIGMA for alle børn op til 18 år. Børn under 10 år skal følges med min. 1 betalende voksen.

På ENIGMA kan du opleve historien om dengang, Christian IV satte Danmarks kommunikation i system, og mange flere historier. Du kan også tegne og få trykt dit helt eget frimærke til at tage med hjem – helt gratis.

Læs mere om ENIGMA

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.