Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Fra fortidens forskere til nutidens nuklearmedicin
Fra fortidens forskere til nutidens nuklearmedicin
Videnskabelig forskning afføder konkrete ændringer i vores hverdag. Vær med, når overlæge og professor i medicin og teknologi Liselotte Højgaard til dette foredrag går helt tæt på hvordan Nobelprisvinderne Hevesy, Bohr og Krogh skabte grundlaget for den nuklearmedicinske teknik, der i dag har stor betydning for patienter over hele verden.
Opdagelser gjort af forskere i København for 100 år siden er et vigtigt grundlag for nutidens nuklearmedicin, der benyttes til diagnostik og behandling af millioner af patienter på hospitaler verden over.
Niels Bohr udviklede atommodellen i Manchester i 1913, hvor han mødte kemikeren George de Hevesy, der opdagede anvendelsen af radioaktive indikatorer. Hevesy forskede hos Bohr i København, og udviklede indikatorteknikken til biologisk forskning og nuklearmedicin. Hevesy modtog Nobelprisen i kemi i 1943 for opdagelsen.
Nuklearmedicin benytter Hevesys princip – patienten får et sporstof og bliver skannet i en PET eller SPECT-skanner, hvor man kan se fordelingen af sporstof i kroppen. Diagnostikken benyttes ved kræft, hjerte- og hjernesygdomme hos børn og voksne, og til forskning.
Taler: Professor dr.med. Liselotte Højgaard, Rigshospitalet, KU og DTU.
Foredraget præsenteres af Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) i Rundetaarn i forbindelse med SNUs 200-års jubilæumsudstilling “Fra forsker til folk”, der kan opleves i Rundetaarns Bibliotekssal fra 17. august til 20. oktober.
SNU-medlemmer får rabat på alle talks tilknyttet udstillingen ved brug af en rabatkode.
Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.
Udstillingen er støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ellehammerfonden, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Carlsbergfondet, Ticra Fond, Torkil Holms Fond, Topsoe og Ørsted.
SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident.