Åbent i dag kl. 10-18

Finissage: Generation WHY

Dato
28.04.2024
Tid
14:00 - 16:00
Sted
Bibliotekssalen
i Rundetaarn
Pris
Inkl. i entré

Finissage: Generation WHY

Vær med på udstillingens allersidste dag, når vi tager afsked med Generation Y’s vilde og smukke værker i Rundetaarn og en udstilling, der blev anmeldt til fem flotte hjerter i Politiken. 

Kurator Charlotte Jul viser rundt blandt værkerne kl. 14, og herefter vil det være muligt at købe sig en øl eller et glas vin i caféen og nyde udstillingen af skandinavisk design og kunsthåndværk en sidste gang inden alle værkerne rejser videre til RIAN Designmuseum i Sverige.

Om udstillingen

En generation af skandinaviske stemmer kommer til udtryk i vandreudstillingen Generation WHY, hvor nordiske designere og kunsthåndværkere født omkring årtusindskiftet sætter fokus på forskellige aspekter af tilværelsen. 

Tre kuratorer fra hver sit nordiske land har udvalgt en række kunsthåndværkere og designere fra en generation af formgivere, der har vægtige temaer på dagsordenen og tager livet, deres praksis og kloden alvorligt og personligt. De udvalgte kunstnere fra Danmark, Norge, Sverige og Island formidler deres generations følelser, oplevelser og holdninger gennem stærke, rørende værker og bearbejder eksistentielle temaer som traumer, sorg, køn, kropslidelser og klimaproblemer i tekstil, glas, keramik, metal, træ, pigmenter, støv og svampemycelium.

Finissage er inkluderet i alm. entré til Rundetaarn.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.