Åbent i dag kl. 10-18

Familierundvisning: Kongen og hans tårn

Dato
13.04.2024
Sted
Mødested: Ved porten foran Rundetaarn.
Pris
40 kr. per person

Familierundvisning: Kongen og hans tårn

Hvem var han egentlig, Christian IV, der blev konge som kun 11-årig? Hvad var det for en tid, han levede i? Og hvorfor byggede han Rundetaarn? 

Det var Christian IV, der fik bygget Rundetaarn. Han blev født den 12. april 1577, og i anledning af hans fødselsdag inviterer Rundetaarn til et spændende arrangement for børn dagen efter med rundvisninger, hvor der er rig mulighed for at lære kongen bedre at kende.  

Dagen byder på to rundvisninger på omkring en halv times varighed:

Rundvisning kl. 14 (udsolgt)

Rundivisning kl. 15


Mødested: Ved porten til Rundetaarn.


Billetterne, der også inkluderer adgang til resten af Rundetaarn, kan købes på forhånd for 40 kr. stykket. 

Anbefalet aldersgruppe: 5+

Mød kongen og skab fantastiske tårne

Resten af dagen er også fyldt med spændende oplevelser for hele familien. Mellem kl. 13 og 16 kan I være heldige at få øje på kongen selv eller hans hofdamer, når de tager på spadseretur i det gamle tårn. De byggelystne kan også gøre konge kunsten og skabe fantasifulde tårne i det åbne kreaværksted ”Byg som kongen”. Rundetaarn stiller alle materialer til rådighed. Værkstedet kræver ikke særlig billet, men bemærk, at der kan være begrænsede pladser. 

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.