Den Astronomiske Time: På sporet af fortidens astronomiske mysterier

Tag med astrofysiker og museumsinspektør Ole Eggers Bjælde tilbage til fortidens monumenter, genstande og fortællinger for at forstå datidens verdensbillede og måske blive klogere på vores eget.

Vi mennesker har altid boet under en stjernehimmel, der har begejstret, forundret og til tider også skræmt os. Nogle af fortidens mennesker var så fascineret af himlen og dens mysterier, at de gemte deres viden i monumenter, genstande og fortællinger til glæde for deres efterkommere.

Rundetaarns populære arrangementsrække ”Stjernekig og astronomiske samtaler” har taget navneforandring til ”Den Astronomiske Time”, men det handler stadig om rummet og den måde, vi opfatter det på, og det foregår stadig en onsdag om måneden i vinterhalvåret. I klart vejr er der også mulighed for selv at kigge ud i himmelrummet fra Observatoriet på toppen af tårnet før og efter oplægget.

Til sæsonens første astronomiske time er det astrofysiker og museumsinspektør på Science Museerne i Aarhus, Ole Eggers Bjælde, der er himmelsk vejviser. Ole Eggers Bjælde kender nutidens stjernehimmel som sin egen bukselomme og arbejder til daglig med at skabe astronomiske oplevelser på blandt andet Ole Rømer Observatoriet i Aarhus. Astronomen Ole Rømer var født i Aarhus, men udfoldede det meste af sit virke som leder af Observatoriet på toppen af Rundetaarn.

Viden bevaret for eftertiden

Der er mange eksempler på de astronomisk relaterede monumenter, genstande og fortællinger fra fortiden. Tænk bare på det forhistoriske monument Stonehenge, der er omhyggeligt rejst efter Solens bevægelse, den funklende stjerne, der i Matthæusevangeliet fører de vise mænd på sporet af det lille Jesusbarn, eller den bronzealdervogn, der skulle vise, hvordan Solen blev fragtet over himlen.

Monumenterne, genstandene og fortællingerne er stærke vidnesbyrd om den magt, der gemte sig i viden, og kan hjælpe os til at forstå oldtidens kulturer og verdensbilleder i den videnskab, der hedder arkæoastronomi. Når vi kigger på monumenterne gennem nutidige briller, prøver vi med videnskabelige metoder at genskabe den stjernehimmel eller det himmelfænomen, som vores forfædre så, og derigennem forstå deres verden og den kalender, de levede deres liv efter. 

I aftenens oplæg dykker vi sammen ned i arkæoastronomien og prøver at forstå, hvad det var for en viden om verdensrummet, som vores forfædre ønskede at bevare for eftertiden. Og hvem ved – måske kan fortidens astronomiske fund endda hjælpe os med at forstå både vores egen kultur og vores nuværende nattehimmel en lille smule bedre?

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.