Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
UDSOLGT – Danseperformance og legeworkshop med Himstreboerne
UDSOLGT – Danseperformance og legeworkshop med Himstreboerne
Kom forbi familieudstillingen “Himstregimser og dippedutter” og hils på de søde Himstreboere, der elsker at lege, bevæge sig og danse.
Et farverigt landskab har indtaget Bibliotekssalen. Med lilla græs, stribede sten, bløde træstammer og sanselige, interaktive dippedutter og himstregimser, som ingen helt ved, hvad er.
“Himstregimser og dippedutter” er en sanselig familieudstilling skabt af kunstner Lærke Bang Barfod. Her kan børn gå på opdagelse med krop og fantasi, og selv forsøge at finde svarene på, hvad himstregimserne og dippedutterne skal bruges til. Børnene og deres voksne træder ind i en humoristisk, legesyg og abstrakt verden af former, farver, lyde og bevægelse. Her er det helt i orden at lege med, røre ved og flytte rundt på værkerne, der vækker nysgerrigheden og inviterer til udklædning, bevægelse og hulelege.
På udvalgte dage kan I møde Himstreboerne – de søde, sælsomme væsner, der bor i den lilla verden. Himstreboerne elsker at lege, bevæge sig og danse.
Dans, leg og bevægelse
Tag en voksen i hånden og kom og se dem danse med alle dippedutterne! I kan også lege med, når I sammen udforsker det finurlige landskab og alle de himstregimser, I vil møde på jeres vej.
Der er danseperformances (20 min) og efterfølgende legeworkshops (40 min) i udstillingen på udvalgte dage:
- 11. februar kl. 09.30 og kl. 11.00 – UDSOLGT
- 25. februar kl. 09:30 og kl. 11:00 – UDSOLGT
Legeworkshops henvender sig primært til børn 2 – 6 år og deres voksne.
Jeres billet gælder til både danseperformance og workshop i udstillingen samt almindelig entré til Rundetaarn.
Dørene åbner kl. 9.15
Medvirkende
Danser Fie Dam Mygind
Danser Marlene Bonnesen
Koreograf Ida Cathrin Utvik
Komponist af lyde og musik i udstillingen William Kjeldsberg