Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Copenhagen Baroque Festival: Hidden Treasures
Copenhagen Baroque Festival: Hidden Treasures
Oplev en magisk aften i Rundetaarn inspireret af musik, ord og astronomi, når tværfløjtenist Joachim Beccera Thomsen og skuespiller Ellen Hillingsø bringer Sophie Brahes renæssanceånd og Edith Södergrans himmelske poesi til live.
Når vi lytter til musik, forestiller vi os ofte billeder og historier for det indre øje. Men hvordan lytter vi, hvad fanger øret og hvordan finder vi frem til historierne? Med årets tema ’Musical Stories’ inviterer festivalen til at slippe fantasien løs og lader publikum skabe deres egne fantastiske fortællinger undervejs i musikken.
På denne aften har Copenhagen Baroque Festival sammensat et musikalsk program inspireret af renæssancen og Sophie Brahe – den kloge og visionære renæssancekvinde, der med sin passion for astronomi observerede stjernerne på himlen.
Tænk, at de samme stjernebilleder kan ses endnu, og inspirere og forbinde os på tværs af tid. Vi har derfor også dykket ned i moderne poesi af Edith Södergran, der er omhandler eller er inspireret af himlens lys. Sammen med tværfløjtenist Joachim Beccera Thomsen og oplæsning ved skuespiller Ellen Hillingsø, vil vi plukke nogle musikalske stjernestunder og bringe dem ned på jorden – lige her i Rundetaarn.
Medvirkende: Joachim Beccera Thomsen (musik) og Ellen Hillingsø (fortælling).
Om Copenhagen Baroque Festival
Copenhagen Baroque Festival 2024 finder sted den 4.–8. september og byder på helt særlige koncertoplevelser med danske og internationale barokmusikere. Alle koncertstederne er historiske og smukke rum i byen, som supplerer musikken på smukkeste vis – Rundetaarns Bibliotekssal, Riddersalen på Rosenborg Slot, den imponerende Trinitatis Kirke, Vor Frelser Kirke med det smukke spir og Reformert Kirke.
Koncerten præsenteres i et samarbejde mellem Copenhagen Baroque Festival og Rundetaarn.