Åbent i dag kl. 10-20

Billedværksted for børn og unge – tegning og maleri

Dato
14.09.2019
Tid
10:00 - 14:00
Sted
Ringerloftet
Pris
5 kr./25 kr.

Billedværksted for børn og unge – tegning og maleri

Billedkunstnerene bag udstillingen “A Play, A Tale” inviterer til åbent værksted for børn og unge i Rundetaarn

Dagen starter med en rundvisning i udstillingen “A Play, A Tale“, hvor Benjamin Savi og Aia Sofia Coverley Turan med værkerne i udstillingen som eksempler vil fortælle om, hvordan man gennem kunsten kan undersøge verden omkring sig, udtrykke følelser og fastholde nysgerrighed til sine daglige omgivelser.

Efter rundvisningen byder kunstnerne velkommen til åbent tegne- og maleværksted på Ringerloftet over Bibliotekssalen. Her vil de introducere forskellige måder at tegne og male på, hjælpe og vejlede til at skabe små kunstværker i fællesskab.

Hvis man har lyst til og mod på det, vil kunstnerne meget gerne have lov til at udstille værkerne på udstillingens finnissage den 27. september kl. 17, hvor alle deltagende fra workshoppen er meget velkomne.

Billetter
Det koster kun almindelig entré at deltage i workshoppen, men der er et begrænset antal pladser. Hvis man vil sikre sig plads fra kl. 10 og medvirke i den indledende introduktion til udstillingen, kan billet til barnet/den unge købes i webshop. Barnets ledsagere skal købe almindelig entrébillet i webshop eller ved ankomst.

Ønsker man at deltage senere end kl. 10, kan der være lidt ventetid på at få plads i værkstedet.

Der anvendes vandbaseret maling, og Rundetaarn stiller et begrænset antal forklæder til rådighed.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.