Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Bachs kaffekantate
Bachs kaffekantate
Koncert i Rundetaarns Bibliotekssal som del af koncertsamarbejdet i 2021 mellem Trinitatis Kirke, Rosenborg og Rundetaarn.
Musik af J.S. Bach m.fl., herunder Bachs Kaffe-kantate (BWV 211) Annemette Pødenphandt, sopran, Gerald Geerink, tenor, Rasmus Kure Thomsen, bas Trinitatis Barokensemble.
Der er inkluderet en velkomstdrink i billetten.
Koncerten er velvilligt støttet af Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Beckett-Fonden, A. P. Møller Fonden og Toyota Fonden
Om projektet:
Hvert koncertprojekt består af:
- En fredagskoncert i Trinitatis Kirke med fri entré
- En musik- eller kantategudstjeneste i Trinitatis Kirke med fri entré
- En koncert i Riddersalen på Rosenborg eller Bibliotekssalen i Rundetaarn med entré
Nyt samarbejde mellem Trinitatis Kirke, Rundetaarn og Rosenborg Slot
Christian den 4 byggede Rosenborg Slot, Trinitatis Kirke og Rundetaarn: tre højt skattede historiske bygninger i Københavns indre by, beliggende med mindre end 500 meters afstand og med en fælles historie. Alle tre steder rummer skønne koncertrum, oplagt til opførelse af musik fra Chr. den 4.´s tid.
Der har gennem længere tid været interesse fra alle tre institutioner om at etablere et musikalsk samarbejde, som udgangspunkt med barokmusikken som omdrejningspunkt. Det er glædeligvis kommet i stand og skydes i gang her i efteråret 2020 med opførelsen af Henry Purcells opera Dido og Aeneas i Riddersalen på Rosenborg med sangsolister fra Trinitatis Kirkes Kor.
I 2021 planlægges tre koncertprojekter, og håbet er at give publikum en både musikalsk og historisk sammenhæng og oplevelse, når de får muligheden for at høre både sakral og verdslig musik i flere af bygningerne.