Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
11 år med ulven: Foredrag ved forsker Kent Olsen
11 år med ulven: Foredrag ved forsker Kent Olsen
Hvad ved vi om de danske ulve? Hvor mange er der lige nu? Og hvordan kan det være, at flere ulve er forsvundet sporløst siden den første genindvandrede i 2012? Bliv klogere på ulve i Danmark med forsker og videnskabelig chef for Naturhistorisk Museum Aarhus, Kent Olsen.
Efter næsten 200 års fravær i den danske natur, indskrev ulven sig igen på den danske artsliste i 2012, da en død ulv blev fundet i Nationalpark Thy. Siden er linjerne blevet trukket hårdt op mellem dem, der synes, ulven har en plads i Danmark og dem, der er uenige. I 2018 kulminerede uenighederne, da en mand blev filmet, mens han skød en ulv fra sin bil. Meningerne om ulven er utallige, men ifølge EU Habitatdirektivet har vi pligt til at beskytte ulven.
I dag varetages den danske ulveovervågning af Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet med videnskabelig chef ved museet, Kent Olsen, i spidsen som leder af overvågningen.
Vær med denne aften, når Kent Olsen giver den nyeste status på ulve i Danmark her elleve år efter genindvandringen. Han fortæller om de seneste forskningsresultater og GPS-mærkning af ulve.
Foredraget er egnet for voksne og varer to gange 45 minutter med pause indlagt.
Foredraget præsenteres i forbindelse med den aktuelle udstilling “Dansker med ulve” i Rundetaarns Bibliotekssal – en udstilling, der er skabt af Naturhistorisk Museum Aarhus og præsenteres i samarbejde med Rundetaarn.