Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Til skoler
Historie, astronomi, kristendom, dansk, matematik. Rundetaarn kan bruges til meget i undervisningen og er en stor oplevelse for børn i alle aldre.
Her kan du læse nogle praktiske informationer om, hvordan du bedst forbereder og gennemfører et besøg med en skoleklasse i Christian IV’s gamle tårn.
Adgang
Bemærk, at der kan være mange besøgende i Rundetaarn og at tårnet har en maksimum kapacitet for gæster, som vores personale er forpligtet til at overholde.
Skoleklasser og større grupper kan derfor opleve at skulle vente på at blive lukket ind eller blive bedt om at komme igen senere. Den første åbningstime fra kl. 10-11 er et populært besøgstidspunkt, og vi anbefaler derfor skoler og institutioner at planlægge deres besøg senere på dagen. Vi beder større grupper om at dele sig op og fordele sig i mindre hold på tårnets forskellige etager, så de ikke optager det meste af kapaciteten i Rundetaarn. Hold over 40 personer bliver ikke lukket ind i ét hold.
Som en særlig mulighed for børnehaver og vuggestuer tilbyder vi at åbne Rundetaarn for de mindste gæster fra kl. 9.30. Henvendelse til post@rundetaarn.dk
Betaling og pris
Uddannelsesinstitutioner får en reduceret voksenentré på 25 kr. Børn 5-15 år koster stadig 10 kr.
Man kan betale ved EAN-nummer ved at udfylde nedenstående formular og aflevere den i billetlugen ved ankomst. Man kan også få udleveret et eksemplar til udfyldning ved fremmøde til udfyldning.
Der kan også betales med kontanter, Dankort eller kreditkort. Der pålægges ikke ekstra gebyr ved kreditkorttransaktioner.
Gode råd
Aftal på forhånd et samlingssted uden for tårnet, eksempelvis:
- Busten af Tycho Brahe, der ligger rundt til venstre, når man går ud af tårnet
- Buegangen under Regensen over for tårnet (god i regnvejr)
- Vandskulpturen, der ligger rundt til højre, når man går ud af tårnet
- Bag pølsevognen på kirkepladsen til venstre for tårnet, når man går ud
Vi kan desværre ikke tilbyde madpakkespisning i Bibliotekssalen. Mere praktisk information kan findes her