Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Yggenykker i Rundetaarn
Kender du yggenykkerne? Bliv klogere på de små trebenede fugle fra Jørn Birkeholms børnebogsklassiker ”Da yggenykkerne stjal Rundetaarn”. Hvert år til jul huserer de i tårnet, og i Rundetaarns butik kan du finde dem som både bog og krammevenlig bamse.
For mange år siden stjal yggenykkerne Rundetaarn i Jørn Birkeholms nostalgiske børnebogsklassiker fra 1968. Heldigvis satte de det på plads igen, da fik en sæk fuld af deres yndlingssmåkager. Hvert år i december måned sniger de sig ind i det gamle tårn og gemmer sig rundt omkring, og gennem julemåneden kan børn og deres voksne gå på opdagelse i Rundetaarn og finde dem.
Rundetaarn nyudgiver elsket børnebog
”Da yggenykkerne stjal Rundetaarn” udkom første gang i 1968 og er siden kommet i adskillige oplag og genoptryk. I december 2023 nyudgav Rundetaarn den elskede børnebog om yggenykkerne.
Den nye udgave af bogen er forsynet med en ny forside med guldbogstaver og stjerner, og et efterskrift formuleret af Rundetaarns historie- og formidlingsansvarlige, Rasmus Agertoft.
Bøgerne udgives på Rundetaarns Forlag og kan købes i Rundetaarns butik i Bibliotekssalen, hvor man også kan købe de fine yggenykbamser, der ikke fås nogen andre steder i verden.