Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Del på:
Sol over Rundetaarn
Rundetaarn ligger i Californien. Altså ikke det Rundetaarn, der stod færdigt i 1642 og måler nøjagtig 34,8 meter fra gadeniveau til platformen øverst oppe. Det Rundetaarn ligger skam, hvor det altid har ligget, på Købmagergade i København.
Men i Solvang i USA er der bygget en kopi, kun en tredjedel af det oprindelige tårns størrelse og uden hverken sneglegang eller observatorium. Til gengæld kan man købe adskillige lokale favoritter til frokost og aftensmad, hvis man træder ind ad portalen. Her ligger nemlig pizzeriaet Tower Pizza, hvis menu i sagens natur fortrinsvis er italiensk inspireret. En dansk Carlsberg har det dog tidligere været til at få.1
Det bedste fra det gamle land
Dansk er også bygherren, endda mere dansk end så meget andet i Solvang, der ellers blev grundlagt af danske immigranter tilbage i 1911. I et forsøg på at hjælpe de danske indvandrere, der havde svært ved at klare sig på egen hånd i det amerikanske Midtvestens kolde vintre, ledte de to danskfødte præster Jens M. Gregersen og Benedict Nordentoft og læreren Peter P. Hornsyld efter egnet jord på den solrigere amerikanske vestkyst, og mens Nordentoft var hjemme i Danmark til sin fars begravelse, fandt de to andre det helt rigtige sted i Santa Ynez-dalen i Californien og begyndte at sælge jordlodder til nyamerikanske danskere.
“Solvangs ydre blev i stigende grad et synligt udtryk for drømmen om Danmark, i takt med at forbindelsen til hjemlandet blev mere og mere tynd”
Den nyoprettede koloni gjorde sit for at omplante det bedste fra det gamle land til den amerikanske dal. Overskuddet fra salget af jordlodder gik således til oprettelsen af en kirke og en grundtvigsk højskole, som pastor Nordentoft gav det fortrøstningsfulde navn Atterdag College – et navn, han tilsyneladende var så glad for, at han også kaldte samtlige sine 11 børn Atterdag til mellemnavn.2
Turisterne kommer
De første bygninger i Solvang lignede så meget andet dér på egnen, men da kirken kom til i 1928, var byggeriet en pastiche på en traditionel dansk landsbykirke. Det blev det forsigtige startskud på den særlige byggestil, der efterhånden udviklede sig i byen med bindingsværk som hovedingrediens. Solvangs ydre blev i stigende grad et synligt udtryk for drømmen om Danmark, i takt med at forbindelsen til hjemlandet blev mere og mere tynd. Det gjaldt blandt andet sprogligt, hvor for eksempel kirkesproget langsomt, men sikkert skiftede fra dansk til et næsten enerådende engelsk.
Man kan komme med flere forklaringer på det bindingsværksboom, der var et tegn på, at det danske gik fra at være noget indre til noget ydre. Når danskheden blev markeret stærkere fra 1930’erne og frem, kan det således, som etnologen Anders Linde-Laursen skriver i en analyse af Solvang, ses ”både som en søgen efter noget trygt og kendt i en usikker tid og i form af et tilbud til turister som ét blandt flere økonomiske alternativer til det kriseramte landbrug”.3
Siden er turismen blevet en væsentlig indtægtskilde for Solvang, der markedsfører sig som ”the Danish Capital of America” eller den danske hovedstad i USA.4 Men når plasticstorkene bygger rede i Solvang, skyldes det ikke bare håbet om indtjening. Man kan også påpege mere sentimentale årsager.
Barndommens glæder
Da dansk sprog og kultur gled længere og længere bort for grundlæggernes efterkommere og deres efterkommere igen, blev behovet for at holde fast i det stærkere. Og måske er det også de 9000 kilometers fjernhed, der har foranlediget byggeriet af Rundetaarn tilbage i 1991 med tegninger sendt fra den danske original.
Se med, når historisk konsulent Rasmus Agertoft fortæller om det andet Rundetaarn, som findes i den californiske danskerkoloni Solvang, USA.
”Jeg er opvokset og gik i skole på Christianshavn. På skolefridage var der gratis adgang i Rundetårn. Så der har jeg været mange, mange gange som barn. Jeg elskede at gå op i tårnet, og nyde udsigten over byen,” udtalte bygmesteren, Paul Hanberg, således i 2004 til B.T.s Carsten A. Andersen og fortsatte:
”Jeg er stolt og glad over, at have bragt noget ægte over fra Danmark, Noget godt som gav mig mange glæder, da jeg var barn.”5
Det med ægtheden kan man diskutere, men man kan ikke diskutere, hvor ikonisk en størrelse Rundetaarn er, hvor i verden man end befinder sig. På et splitsekund afkoder man profilen. Om man så forbinder den med hjem, med pizza eller med noget helt tredje, er en anden sag.
Noter
1 Se mere på www.towerpizzasolvang.com
2 For en kort version af Solvangs historie se Rasmus Agertoft: ”Noget så dansk”. I Kristeligt Dagblad, 7. januar 2011.
3 Anders Linde-Laursen: ”Solvang. Et stykke Danmark i Californien?”. I Bjarne Stoklund (red.): Kulturens nationalisering. Et etnologisk perspektiv på det nationale. Museum Tusculanums Forlag, 1999, s. 220.
4 Se Solvangs officielle turisthjemmeside, www.solvangusa.com
5 Carsten A. Andersen: ”Paul har sit eget Rundetårn”. I B.T., 29. maj 2004.
