Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Rundetaarn fortæller
Har der virkelig kørt en bil op ad Sneglegangen? Hvor ofte besøgte eventyrdigteren H.C. Andersen Rundetaarn? Og hvorfor ligger der en bombe i Bibliotekssalen? Lyt til Rundetaarns mange historier i tårnet, hjemmefra eller på farten.
Vi tilføjer løbende flere lydfortællinger. Find dem her på siden eller der, hvor du lytter til podcasts.
Rundetaarn skal flyttes!
På Købmagergade ved Rundetaarn var der en intens trafik omkring år 1900, og arkitekterne stod nærmest i kø for at komme med forslag, der ville løse problemet.
Varighed: 3:37 minutter
En bil i Sneglegangen
En søndag morgen i 1902 ankom den tyske ingeniør Lorenzen i sin automobil nede foran Rundetaarn. Han ville forsøge at køre op i Rundetaarn for at demonstrere, hvad den nye opfindelse duede til.
Varighed: 5:21 minutter
Bål, brand og bomber
En oktoberaften i 1728 brød en brand ud i København, og Rundetaarns astronom Peder Horrebow søgte tilflugt i det gamle tårn. Det er ikke den eneste gang, de tykke mure har ydet beskyttelse.
Varighed: 6:42 minutter
Et eventyrligt tårn
H.C. Andersen besøgte Rundetaarn som noget af det første, da han kom til København. Siden fik han lov at låne bøger i Bibliotekssalen, og tårnet inspirerede ham til flere af hans eventyrlige værker.
Varighed: 5:54 minutter
Christian IV på dødslejet
I februar 1648 ligger Christian IV på dødslejet på Rosenborg Slot, et stenkast fra Rundetaarn. Ved sin side har han lægen Otto Sperling. Hør en dramatisering af kongens sidste tanker baseret på Sperlings erindringer.
Varighed: 6:39 minutter
Drengen, der forsvandt i Rundetaarn
En sommerdag i 1880 leger de 12-årige drenge August og Emil gemme i Rundetaarn. Men August er pludselig sporløst forsvundet, og hans forældre tilkalder politiet. Hvor kan August være forsvundet hen?
Varighed: 6:01 minutter