Det skæve tårn

I 2009 kunne man i gratisavisen Urban læse, at Rundetaarn var begyndt at hælde som følge af det jordskælv, der havde ramt det sydlige Skandinavien tidligt om morgenen den 16. december 2008. ”Efter det store jordskælv i Danmark for nylig”, blev en professor fra Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet således citeret for at udtale, ”satte vi en undersøgelse af specielt de ældre bygninger i København i gang, og resultaterne her viser, at Rundetaarn ikke stod som før jordskælvet”.

Ifølge professoren er jorden under Rundetaarn meget sandet, og derfor havde man været særlig bekymret for det gamle tårn. ”Desværre havde vi ret i vores bange anelser, for de efterfølgende beregninger har vist, at tårnet vil fortsætte med at hælde omkring 0,8 cm om året mod vest, hvis man ikke skrider ind og stabiliserer det”, fortsatte han.

Øjne så skæve

Aprilsnarren i 2009 er imidlertid ikke første gang, Rundetaarn er blevet sammenlignet med den italienske kollega, som i 1987 blev optaget på Unescos liste over umistelig verdensarv sammen med resten af bygningerne på domkirkepladsen i Pisa eller Piazza dei Miracoli (Miraklernes Plads), som en italiensk digter har benævnt den. Der findes således i Rundetaarns samling et par udaterede udklip fra ugeblade, hvor man har gjort sig lystig over, at de har et kendt tårn, og at vi har et kendt tårn.

Mest held med lystigheden har en lille notits, der forestiller sig, at Rundetaarn bliver flyttet til Pisa, så de kan læne sig op ad hinanden, og turisterne kan sammenligne bygningsværkerne. Notitsen sætter trumf på ved med henvisning til den største hund i H.C. Andersens bekendte eventyr at skrive, at ”’Øjne så skæve som tårnet i Pisa’ har også en anderledes, opdateret klang i forhold til ‘Øjne så store som Rundetaarn’.”

Ligheder og forskelle

Så vidt vides, er det især fra dansk side, man har draget paralleller. Og det er da også fristende at lege med tanken om, i hvilket omfang de to tårne ligner hinanden.

Til lighederne hører for eksempel, at tårnet i Pisa har syv arkader, hvilket er tæt på de syv en halv gange, Rundetaarns Sneglegang bugter sig omkring den hule kerne. Det Skæve Tårns arkader er desuden rigeligt forsynet med runde buer i samme romanske stilart, som der også er træk af på Rundetaarn,² ligesom Pisa ligger i den italienske region Toscana, der har givet navn til den mindre kendte stilart, som har inspireret Rundetaarns indgangsportal.³

Forskellene er dog også til at få øje på. Tårnet i Pisa, der blev påbegyndt adskillige hundrede år før Rundetaarn, er bygget som klokketårn eller kampanile, mens Rundetaarn aldrig har skullet huse klokker. De klokker, der ringer til gudstjeneste i Trinitatis Kirke, som Rundetaarn er bygget sammen med, hænger således i en tagrytter eller et klokkespir. Derudover er det italienske tårn en del højere end det københavnske. Der er tale om omkring 20 meter, men det præcise tal afhænger i sagens natur af, hvilken af Det Skæve Tårns sider man måler højden fra.

Skævt og rundt

Og så er jo lige de egenskaber ved de to tårne, som har været så konstituerende for opfattelsen af dem, at de har fundet vej til tårnenes navne, nemlig skævheden og rundheden. Her gør det pudsige forhold sig gældende, at det ene tårn er kendt for at være skævt, men også er rundt, mens det andet er kendt for at være rundt, men faktisk tillige er skævt.

For det er ganske vist: Rundetaarns radius er større foroven end forneden, og ydermuren hælder derfor, som kunsthistorikeren Frederik Weilbach skriver, ”omtrent en halv Alen ud over Købmagergade, hvad et skarpt Øje kan iagttage uden Hjælpemidler”. En halv alen er lige godt 30 centimeter og altså et pænt stykke over de 0,8 centimeter, som gratisavisens aprilsnar opererede med. Men som Weilbach fortsætter:

”Vi vil dog ikke dadle Bygmesteren  haardt for det.  Naar  Domkirketaarnet  i Pisa er blevet berømt ved sin Skævhed, kan Rundetaarn i det mindste gøre Krav paa velvillig Overbærenhed.”⁴