Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Det gamle lokum
Da Rundetaarn stod færdigt i 1642, var der to lokummer i tårnet. Det ene lå øverst oppe lige under Observatoriet og var forbeholdt astronomerne. Det andet lå midtvejs i Sneglegangen lige ud for indgangen til Universitetsbiblioteket, der havde til huse i Bibliotekssalen frem til 1861.
Lokummet i midten er ikke længere til brug, men vi har restaureret det, og du er velkommen til at gå ind, sætte dig på sædet og kigge op på det hvælvede loft. Her kan man ane, hvordan nikotinen trænger ud gennem kalken. Det var populært at ryge pibe under besøget, også blandt de berømte forfattere og videnskabsfolk, der har benyttet lokummet, når de studerede på Universitetsbiblioteket.
Øjne så store
En af de berømtheder, der sikkert har sat sig herud i ny og næ, var eventyrdigteren H.C. Andersen. Da han som ung konfirmand kom til København, opsøgte han Universitetsbiblioteket og fik lov til at gå rundt og kigge i bøgerne – bare han satte dem ordentligt på plads efter brug. Senere vendte han gang på gang tilbage til Rundetaarn i sine skriverier, mest berømt i eventyret ”Fyrtøiet”, hvor den største hund beskrives med to øjne, hvert så stort som Rundetaarn.
Pinlig stank
Ikke alle københavnere har kunnet holde sig, til de nåede lokummet i Sneglegangen. Forbipasserende brugte simpelthen Rundetaarn som pissoir, men omkring år 1800 begyndte der at lyde kritiske røster om, at stanken var pinlig, når man skulle vise tårnet frem for danske og udenlandske turister.
Lugten fra de to lokummer var heller ikke ligefrem behagelig – derfor piberygningen. Gennem kanaler i muren blev affaldet fra lokummerne ført ned i et muret rum under tårnet. Den såkaldte latrinkule var så stor, at det i 1865 kunne konstateres, at den efter sigende ikke var blevet renset i mellem 50 og 60 år.
Da den blev tømt i 1921, blev hele ni læs formuldet møg kørt bort. Året efter fik Rundetaarn sine første vandklosetter.