Åbent i dag kl. 10-21
Observatoriet kl. 18-21
Videostills: Kristina Elisabeth Steinbock

Ablutions of the Tongue

Dato
29.02.2020
-
11.03.2020
Tid
10:00
Sted
Bibliotekssalen
Pris
Inkluderet i alm. entré

Ablutions of the Tongue

Kunstudstillingen “Ablutions of the Tongue” består af en række værker fra danske og internationale kunstnere med fælles afsæt i temaer som krop, tilhørsforhold og identitet.

“Ablutions of the Tongue” er en gruppeudstilling med danske og internationale kunstnere, som bl.a. gennem film, performance, installation og tegning vil udfordre, strække og gentænke vores forestilling om, det normale og det normales modsætning – det, som ikke synes at passe indenfor kategorien.

Der befinder sig en magt i at blive set som normal. Det betyder, at man er en del af majoriteten og dermed er med til at influere eller definere det samfund, man er en del af. Man har en stemme, man er synlig eller har endda privilegium til at eksistere ubemærket, idet man befinder sig indenfor en norm. Men det ’normale’ er skabt ved at stå i opposition til noget andet: det der er afvigende fra normalen. Konsekvenserne af denne dikotomi er mange og har været det igennem historien. Det fører til diskrimination, til udelukkelse eller indelukkelse; til afvisning, genopdragelse, folkemord, landflygtighed.
Kan man skabe et fællesskab, hvor et ’vi’ ikke automatisk skaber et ’dem’? Måske kan vi starte ved at nedbryde idéerne om, hvad der er normalt, og hvad ikke er.

Med udstillingen “Ablutions of the Tongue” samles en række kunstnere, der gennem deres værker vil give synlighed til den prekære og traumatiserede krop; den voldsramte krop, kroppen, der bærer på et handicap, den racialiserede krop, som rækker ud i fremtiden for at undslippe nutidens normer, den non-binære krop og spørger til om psykotiske syner, lyde og berøring ikke kan være lige så meget en del af en levet virkelighed, som så meget andet.

Medvirkende kunstnere: Sian Kristoffersen (DK), Stella Geppert (DE), Katrin Ströbel (DE), Kristina Steinbock (DK), Linda Lazer (N), Lissa Rivera (US) og Peter Birkholm/Michael Schiøler (DK).

Udstillingen er initieret af Kristina Steinbock og co-kurateret af Louise Lassen Iversen. “Ablutions of the Tongue” er støttet af:

Rådet for Visuel Kunst, Københavns Kommune
Statens Kunstfond
Grosserer L.F. Foghts Fond
Goethe Instituttet
Rundetaarn

Ablutions of the Body Seminar: 7. marts kl. 13-16:30 arrangeres et seminar med debat, performance og artist talk med de udstillende kunstnere, samt oplæsning af digter Shadi Angelina Bazeghi. Entré 50kr. Læs mere

Projektet Ablutions of the Tongue er en del af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.