Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Bemærk ny dato: Tower Talk – A Play, A Tale
Bemærk ny dato: Tower Talk – A Play, A Tale
Aia Sofia Coverley Turan og Benjamin Savi har skabt udstillingen “A Play, A Tale”, og i dialog med Rundetaarns historiske konsulent Rasmus Agertoft kommer publikum bag udstillingen og historierne, som har været til inspiration
Der ligger et utal af tanker bag de skiftende udstillinger, man kan opleve i Rundetaarn i årets løb – og udstillingen ”A Play, A Tale” er ingen undtagelse. Her er udgangspunktet for de 22 deltagende kunstnere nemlig Rundetaarns historie og den omfattende samling af videnskabelige genstande og billeder, som tårnet er i besiddelse af.
Rundetaarn inviterer derfor til Tower Talk, hvor udstillingens arrangører, Aia Sofia Coverley Turan og Benjamin Savi, viser rundt i ”A Play, A Tale” og hjælper med at åbne værkerne.
De gør det i dialog med historisk konsulent i Rundetaarn Rasmus Agertoft, der vil dele sin viden om tårnet og det materiale fra samlingen, som kunstnerne har arbejdet med. Deltagerne i Tower Talken er også velkomne til at være med i samtalen, dele deres blik og tanker og stille spørgsmål til udstillingen og tårnets historie.
Kom med til et fyraftensarrangement om mødet mellem kunstnerisk historieformidling, videnskab og historie lige dér, hvor historierne har fundet sted. Det er gratis, når entréen er betalt, og ledsaget af et godt glas vin.