Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Ulvetime for børn: Højtlæsning af historier om ulve
-
19.10.2023
Ulvetime for børn: Højtlæsning af historier om ulve
Lyt med, når vi i efterårsferien inviterer til højtlæsning for børn i anledning af vores aktuelle udstilling “Dansker med ulve”.
Det vrimler med ulve i vores bøger! Nyd en hyggestund med højtlæsning, når Rundetaarn inviterer til “ulvetime” for hele familien i efterårsferien. Her skal vi høre eventyr og andre klassiske fortællinger om ulve. Sæt jer godt til rette i de bløde puder og lad jer opsluge af det spændende eventyr om den lille Rødhætte og hendes møde med den store, stygge ulv eller hør om menneskedrengen Mowgli, der voksede op blandt ulve dybt inde i den indiske jungle.
Det er inkluderet i alm. entré til Rundetaarn at deltage, men der bør bookes billet på forhånd for at sikre plads.
Program for højtlæsning
Mandag den 16. oktober kl. 17-17:30: ”Mowglis Brødre” (6-10-årige)
Tirsdag den 17. oktober kl. 17-17:30: ”Den Lille Rødhætte” (3-6-årige)
Onsdag den 18. oktober kl. 17-17:30: ”Mowglis Brødre” (6-10-årige)
Torsdag den 19. oktober kl. 17-17:30: ”Den Lille Rødhætte” (3-6-årige)
De anbefalede alderstrin er sat med historiernes sværhedsgrad og indhold for øje.
Arrangementet præsenteres som en del af eventprogrammet til den aktuelle ulveudstilling “Dansker med ulve” i Bibliotekssalen. Før eller efter højtlæsningen kan I med fordel gå på opdagelse i udstillingen og blive klogere på ulven og alle de forskellige historier og meninger, der knytter sig til den. Bemærk, at børn bør følges med en voksen, da udstillingen indeholder dramatiske scener og lydeffekter samt udstoppede dyr.
Læs mere om efterårsferiens øvrige aktiviteter her.