Åbent i dag kl. 10-18

Meditativ sangcirkel

Dato
09.06.2022
Tid
20:00 - 22:00
Sted
Bibliotekssalen
Pris
250 kr.

Meditativ sangcirkel

Sara Grabow præsenterer en helt speciel aften af meditativ sang i Bibliotekssalen og afslutningsvis en sangcirkel på toppen af Rundetaarn.

Arrangementet beskrives som en særlig lyttende oplevelse, som skaber fordybelse og øver forbindelsen mellem det indre og ydre ved hjælp af stemmen.

Sara Grabow beskriver at deltagerne kan forvente sig følgende:

“I sangcirklen arbejdes der med at lytte og at synge sig frem til “En fælles tone”.
Udgangspunktet er at lytte til Rummet,
-de mange lyde, der kan høres i det ydre og i det indre rum.
Der synges enkle toner og strofer, som sætter krop og rum i vibration.
Vi lytter til lyden og vi lytter til stilheden.
Formålet er at skabe fordybelse og ro i os selv.
Vi arbejder med at tage ansvar for rummets atmosfære.
Vi træner høresansen, så vi bliver bedre til at lytte
-både rent fysisk, men også i overført forstand.
Vi øver forbindelsen mellem det indre og det ydre ved hjælp af stemmen.
Afslutningsvis synger vi sammen i cirkel på toppen af Rundetaarn
– mellem himmel og jord.”

Sara Grabow er sangerinde med speciale i lyd, rum og bevidsthed og har tidligere lavet lydvandring i Rundetaarn. Hun er begejstret over at vende tilbage til dette helt særlige rum, som er lukket for andre end deltagerne til lydvandringen.