Rundetaarns Sneglegang snor sig op mod stjernerne, men på gammelt dansk område i den svenske by Varberg borer en sneglegang sig ned i jorden. Men hvad er forbindelsen mellem de to bygningsværker?

Det er en af de mest fortalte historier om Rundetaarn overhovedet: at den russiske zar red op ad Sneglegangen, mens hans hustru fulgte efter i en hestevogn. Men det er usikkert, hvad der egentlig skete den oktoberdag i 1716. Var der for eksempel seks, fire eller bare en enkelt hest foran vognen?

Hele ni læs formuldet møg kørt bort, da man i 1921 tømte et muret rum under Rundetaarn, hvor affaldet fra tårnets to oprindelige lokummer var blevet samlet. Men også i lokummerne selv var stanken engang til at tage at føle på. Vi har restaureret det, der lå i Sneglegangen ud for Bibliotekssalen.

Den 12-årige kordreng August Nielsen faldt 25 meter ned, da han en søndag i 1880 legede gemme i Rundetaarn og forvildede sig ind til den hule kerne midt i tårnet. I dag kan man dog uden fare træde ind på glaspladen i den åbne niche og kigge ned i dybet, der engang udgjorde Danmarks nulpunkt.

Knuste lemmer og jamrende folk fyldte Sneglegangen under det britiske bombardement i 1807, og det er ikke den eneste gang, at københavnerne har søgt tilflugt bag Rundetaarns tykke mure.

Nicherne i Rundetaarns Sneglegang har altid været et populært gemmested for børn, men engang var de opbevaringsplads for danske runesten. Efterhånden kom der så mange til, at man med rette kunne spørge, om det var et runetårn eller Rundetaarn?

Hvor kører man hen, når man vil vise, at ens bil er god til at klare stejle stigninger? En tysk ingeniør valgte i 1902 Rundetaarn til at demonstrere automobilets kunnen, men han kunne nu kun komme halvvejs, for Sneglegangen var opdelt ikke bare ét, men to og måske endda hele tre steder.

Hvis man venter længe nok, bliver hærværk til kulturarv. Hvad er for eksempel historien om Koja og Wibeke, der syntes så godt om hinanden, at de placerede det fineste lille hjerte mellem deres navne, da de ridsede dem ind i en af Sneglegangens 1674 små ruder i 1954?

”Jeg gik op ad det jeg gik højere og højere op ad det/ Dette menneskegjorte fjelds indvendige skruegang”, sang en ung grønlænder i 1724, efter at han var vendt tilbage fra en rejse til det fjerne Danmark. Det var Rundetaarn, han sang om.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men i flere hundrede år fungerede de øverste etager af Rundetaarn som bolig for en broget skare af de mennesker, der havde deres gang her: portnere, inspektører og astronomer.

Øverst oppe i Sneglegangen fortæller to marmorplader om skiftende tiders observatoriebygninger i Rundetaarn. Men den ene løfter også sløret for historien om dengang, de københavnske kirker var fulde af sundhedsskadelig stank fra de lig, der blev begravet under kirkegulvet.