Sommer i Rundetaarn

Tag på jagt efter dyrene i Sneglegangen, gå på opdagelse i Bibliotekssalens udstilling, mærk suset i maven i den hule kerne eller nyd en is på toppen. Der er et væld af ting at opleve, når vi slår porten op til sommer i Rundetaarn.

Dyrejagt i Rundetaarn

Hvem var det nu lige, der red op i Sneglegangen på ryggen af en hest? Og kan det virkelig passe, der har boet en krokodille i Bibliotekssalen? Det kan være svært at forestille sig Rundetaarn fuldt af dyr i alskens former og farver, men både hunden, sneglen, hesten, krokodillen og mange flere dyr har deres helt egen plads i det gamle tårns historie.

I sommerferien kan du gå på opdagelse efter dyrene på Sneglegangens ruder og få meget mere at vide om dem, og hvad de egentlig har med Rundetaarn at gøre.

Lyden af en hest

Når du bevæger dig op i Sneglegangen, må du huske at se dig for. Der er både hvælvingerne i loftet over dig at få øje på, og måske du er heldig, at solen laver lysspor mod de hvidkalkede vægge. Man ved faktisk aldrig helt, hvad der gemmer sig omkring den næste runding.

En dag i 1716 kunne man endda være stødt ind i en hest! Den Store Nordiske Krig var brudt ud nogle år forinden, og Rusland skulle hjælpe Danmark med at vinde krigen. Derfor var den russiske zar, Peter den Store, og hans hustru på besøg i København. En dag besluttede de sig for at se udsigten fra toppen. Men zaren ville ikke bare gå, nej, han ville ride. Og således red han altså til tops på ryggen af sin russiske hest.

Ikke nok med det. Hans hustru zarinaen skulle hverken nyde noget af at ride eller gå – hun ville køres op i en vogn trukket af heste. Nogle mener, at vognen blev trukket af en enkelt hest, andre siger, at der skulle fire heste til. Men det vildeste er nok dem, der siger, at hele seks heste skulle have trukket vognen med zarinaen til tops.

Prøv lige at forestille dig seks heste og en hestevogn vende for at køre ned igen! Det må have været noget af en manøvre! Hvis du lytter godt efter, kan du måske stadig høre genlyden af hestenes hove mod de murede vægge i Sneglegangen.

Læs mere om Peter den Stores besøg i Rundetaarn

Design og kunsthåndværk i Bibliotekssalen

Halvvejs oppe i tårnet ligger Bibliotekssalen. Som navnet fortæller, fungerede det kæmpestore rum engang som bibliotek. Det gør det ikke længere. I dag bruges det blandt andet til udstillinger. Lige nu kan du opleve udstillingen ”1+1=11”, hvor 11 danske designere og kvinder fra wayuu-folket i Colombia har skabt værkerne i udstillingen. 

I salen er der også mulighed for at tage et velfortjent hvil med en kop kaffe eller en læskende drik under opstigningen. Måske den lille tårnbutik også kan friste med en souvenir eller to?

Læs mere om Bibliotekssalen

Læs mere om udstillingen “1+1=11”

Drengen, der faldt ned

Efter besøget i udstillingen er der kun én vej – og det er op!

Lige inden du når trætrappen, støder du på indgangen til den hule kerne. Kernen er en lang muret cylinder, som strækker sig fra bunden til toppen af tårnet, hvor der i dag er en vindeltrappe. En enkelt af nicherne er åben, og du er velkommen til at træde ind på glaspladen og kigge ned i dybet. Det ser farligt ud, men bare rolig – det er fuldstændig sikkert.

Der har dog ikke altid været en glasplade som der er i dag. En sommerdag i 1880 legede den 12-årige August Nielsen gemmeleg med en kammerat. August var kordreng i Trinitatis Kirke, som er bygget sammen med Rundetaarn, og det var søndag, så præsten holdt sin prædiken i kirken. Men drengene må have kedet sig. De ville i hvert fald hellere lege.

Dengang var nichen til den hule kerne ikke åben, men det var et brænderum lidt længere oppe i Rundetaarn. Der skulle nemlig brænde til at varme den lejlighed op, som lå øverst i tårnet. August havde gemt sig i brænderummet, og det var ellers et godt gemmested, lige indtil han fald igennem en åbning i brænderummet og ned gennem den hule kerne.

Han faldt hele 25 meter, før han landede nede i bunden. Bum! Man var nødt til at slå hul i muren nederst for at komme ind til ham, men heldigvis slog han sig kun en smule og var ellers klar til at lege videre med sine kammerater kun et par dage efter faldet.

Læs mere om den hule kerne

En is på toppen

Efter en lille kyssepause på Kyssebænken med udsigt til Trinitatis Kirkes klokketårn er der kun et kort stykke tilbage, før du når toppen.  Fra den smalle stentrappe åbner Københavns mest charmerende udsigt sig på toppen af Rundetaarn. Med Observatoriet i midten er der 360 graders udsigt med kig helt til Sverige på en klar dag. Intet bedre sted at nyde en forfriskning!

Heldigvis kan du fra Topkiosken forsyne dig med alt fra ispinde, kolde drikke og kaffe til postkort og andre souvenirs. Det har faktisk været muligt at købe en kop kaffe på toppen af Rundetaarn helt tilbage fra 1939-40, hvor topkiosken første gang åbnede sit lille salgsvindue.

Før det har man i perioder også kunne købe ting som cigaretter og cigarer – men det kan man ikke længere. Gennem tiden har der været mange diskussioner om, hvad der egentlig skulle sælges fra Topkiosken – vi synes nu aldrig, en is lyder som en dårlig idé!

Læs mere om Topkiosken