Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Del på:
Den gamle lejlighed
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men i flere hundrede år fungerede de øverste etager af Rundetaarn som bolig for en broget skare af de mennesker, der havde deres gang her: portnere, inspektører og astronomer.
Toilet med udsigt
Rundetaarns øverste etager rummer i dag kontorer for administrationen, men indtil 2007 havde direktøren sin embedsbolig her. Døren lige før stentrappen var indgangen til en lejlighed, der indeholdt både køkken, stuer, børneværelser og sågar et mørkekammer. Man måtte dog tidligere ud i tårnet, når man skulle på toilettet – det lå nemlig i det lille indhug, hvor Kyssebænken findes i dag.
Tæt på arbejdet
De første mennesker, vi ved boede i Rundetaarn, var astronomer, der på den måde var tæt på deres arbejde i Observatoriet. Den ledende observator havde som regel sin professorbolig nede i byen, mens en eller to medarbejdere rådede over mindre værelser i toppen af tårnet. Den tidligste beboer, vi har navnet på, er observatoren Peder Horrebow, der i 1753 ifølge en avisannonce var ”logerende paa det runde Taarn”.
En stor familie
Astronomernes arbejde blev dog forstyrret af røgen fra køkkenet i portnerboligen, der i en periode lå på den næstøverste etage. Her boede for eksempel i 1801 en familie med hele fem børn og tre tjenestepiger, samtidig med at to yngre observatorer havde værelser ovenover. Det er også i portnerboligen øverst i Rundetaarn, at H.C. Andersen lader sin hovedperson vokse op i romanen ”At være eller ikke være” fra 1857, hvor eventyrdigteren beskriver, at ”Nede under ham laae hele den travle By som i en Drøm”.
