Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Dagens ord i broderi
Dagens ord i broderi
Baskets4life – arbejdsgruppen af flettere og kurvemagere, som står bag den aktuelle udstilling “Sværm” – inviterer til workshop og omvisning to søndage i november.
Kom og deltag i workshop i Rundetaarn i forbindelse med udstillingen “Sværm”. Vi ser udstillingen sammen, inspireres, og du broderer dit eget “dagens ord” på det håndlavede papir, som udstillerne har fremstillet. Der er broderigarn, nåle og naturmaterialer af forskellig slags til rådighed.
Særarrangementet med Baskets4life finder sted søndag den 22. og 29. november i Bibliotekssalen.
Omvisning koster almindelig entré på 40 kr. og finder sted kl. 11, kl. 12, kl. 13 og kl. 14 – bemærk, at tilmelding er påkrævet (maks. 8 personer).
Workshoppen er åben for deltagere kl. 11-15, tilmelding er ikke nødvendig, men kø kan forekomme. Der er en materialebetaling på 25 kr., som sker på stedet ved deltagelse.
Denne søndag kan du møde tre af de kunsthåndværkere der står bag udstillingen “Sværm” – Marianne Mortensen, Anne Honoré og Anne Mette Hjørnholm.