Åbent i dag kl. 10-18

Udstillinger 2000

Et år med hele 10 udstillinger hvoraf flere ganske store. Rundetaarn var hovedarrangør af Dommedagsudstillingen og stærkt engageret i flere af de andre udstillingerne.

5. december 1999 – 27. februar 2000

Dommedagsvisioner

Rundetaarns egen udstilling i samarbejde med Studentermenigheden og Trinitatis Kirke.

Med udgangspunkt i syv almenkendte beretninger fra Bibelen var ønsket at skabe en udstilling om menneskets angst for udslettelse – og dets håb om redning og lykke gennem tiden.

Beretningerne om Skabelsen, Uddrivelsen, Brodermordet, Syndfloden, Det Store Dyr i Åbenbaringen, Den Yderste Dag og Den Syvende Himmel var valgt fordi de har almen gyldighed – og fordi de rejser spørgsmål der afspejler menneskets grundvilkår fra skabelse til udslettelse.

Læs tekstgrundlag mm – uddrag fra den gamle hjemmeside.

Folkekirkens skoletjeneste udgav undervisningsoplæg til brug for 6- til 10. klasser.

Udstillingens redaktion:
Studentermenighedssekretær Carl Fuglsang-Damgaard, kurator og kunstnerisk ansvarlig. Observator Erling Poulsen, redaktør for det naturvidenskabelige indhold. Rundetaarn direktør Jesper Vang Hansen, projektansvarlig. Billedkunstner Kit Kjærbye, scenografi/produktion. Sognepræst Palle Dinesen, redaktør for der teologiske indhold. Rundetaarn sekretær Per Schantz, udstillingssekretær. Arkitekt maa Søren Munck Mikkelsen, udstillingsarkitekt.

Foredrag i Dommedagsudstillingen:
6/1 – Ødelæggelsen fra Rummet ved Ph.d. Anja C. Andersen
12/1 – Dommedag fra en teologisk synsvinkel ved pastor Palle Dinesen
19/1 – Dommedag fra en teologisk synsvinkel ved pastor Palle Dinesen
20/1 – Fremskridt – et nyt årtusinde ved Peter Engberg
26/1 – Dommedag fra en teologisk synsvinkel ved pastor Palle Dinesen
27/1 – Menneskehedens sidste dage ved Henrik Jensen
3/2 – Hvordan skaber vi fred og forsoning efter Kosova konflikten? ved Forsker Kerstin Schultz (Center for Freds- og Konfliktforskning)
7/2 – Udeblivelsen af altings ophør.Musikkens apokalypse ved Jørgen I. Jensen
8/2 – Hvor blev dommedag af? Om fremtidens krige og konflikter ved Seniorforsker Bjørn Møller
14/2 – Det globale klimaeksperiment ved Jesper Gundermann og Jørgen Abildgaard
17/2 – Medier i krig og konflikt ved Forsker Ulla Holm (Center for Freds- og Konfliktforskning) og Lektor Karsten Fledelius ( Film og medievidenskab, Københavns Universitet)
24/2 – Dommedagsvisioner i Middelalderen ved Brian McGuire
Koncerter i udstillingen:

Koncerter i forbindelse med udstillingen:
5/12 – I Udstillingssalen: Musik til Tidens Ende. Hovedværket er Olivier Messiaens Kvartet til Tidens ende og værker af Stravinskij og Karsten Fundal. Medvirkende: Anna Klett – klarinet, Anne Søe Iwan – violin, Hege Waldeland – cello, Anne Marie Abildskov – klaver.
26/1 – I Trinitatis Kirke: Ib Nørholms “Idylliske Apokalypser. Koncert for orgel og 20 instrumenter” og Leif Thybos “In dieser Zeit. Koncert for solostemme, vokal-, stryge- og blæserkvartet” (1987). A cappellamotetter af henholdsvis Max Reger og Johs. Brahms.
Medvirkende er det nye danske statsensemble Athelas Sinfonietta Copenhagen med Giordano Bellincampo som dirigent, Operasanger Ole Hedegaard, en vokalkvartet, Trinitatis Kantori under ledelse af Per Enevold samt kirkens organist, Inge Bønnerup. Koncerten gennemføres takket være støtte både fra offentlig side og fra private fonde.

I forbindelse med udstillingen afholdes en
DOMMEDAGS-FILM-FESTIVAL Cinemateket, Gothersgade 55
Program v/Claus Kjær:
Der Golem (Carl Boese, Paul Wegener, DE, 1920)
Det sjunde inseglet (Ingmar Bergman, SE, 1956)
The Last Wave (Peter Weir, AU, 1977)
Talker (Andrej Tarkovskij, SU, 1979)
Mad Max (George Miller, AU, 1979)
Terminator 2: Judgment Day (James Cameron, US, 1991)
Mars attacks! (Tim Burton, US, 1996)
Independence day (Roland Emmerich, US, 1996)
Strange days (Kathryn Bigelow, US, 1995)
The Day After (Nicholas Meyer, US, 1983)
Le Dernier Combat (Luc Besson, FR, 1983)
Things to Come (William Cameron Menzies, UK, 1936)
The Quiet Earth (Geoffrey Murphy, NZ, 1985).

Der blev udgivet en plakat med Arne Haugen Sørensens motiv (se temaheftet)

Udstillingen blev støtte af Ar2000 Fonden med 330.000 kr og 50.000 kr fra Bibelselskabet til foredrag og  og fomidling

Temahefte udgivet i samarbejde med Trinitatis Kirke

4. marts – 24. april 2000

Model Rum Værk

Huse fra det 20. århundrede

Udstilling af ca. 120 arkitekturmodeller fra modelsamlingen “Raummodelle Lehrstuhl Professor Kurrent”, Architekturmuseum der Technischen Universität, München.

For første gang i Skandinavien udstilledes arkitekturmodeller med nogle af det 20. århundredes mest betydningsfulde arkitekter som Le Corbusier, Mies van der Rohe, Adolf Loos og Frank Lloyd Wright. Men også mange huse af lokalt kendte arkitekter. Husene er alle beboelseshuse – et koncentrat af det 20. århundredes visioner om at bo.

Modellerne var bygget af arkitektstuderende og Technischen Universitäts snedkere. De er alle udført i træ i den klassiske modelmålestok 1: 33 1/3.

Samlingen har tidligere været udstillet i udlandet og er beskrevet i en række bogudgivelser.

Sideløbende med udstillingen i Rundetaarn udkommer fra forlaget Arkitekturtidsskrift B en selvstændig publikation, hvor grundstammen er en billedserie af gamle interiørfotos fra husene.

På Kunstakademiets Arkitektskole blev der primo marts 2000 afholdt en forelæsningsrække om de udstillede værker.

Arrangeret af Projektgruppen Model Rum Værk v/ Peter Thule Kristensen (koordinator), Regitze Hess, Lars Bech Jensen, Hans Gram Priemé og Peer Zinglersen.
Regnskab ved Rundetaarn.

Udstillingen støttedes af Bergiafonden, Dir. E. Danielsen og Hustrus Fond, Københavns Kommunes Kulturelle Udviklingspulje, Statens Kunstfond, Margot og Thorvald Dreyers Fond, NCC Danmark A/S og Hindenburgs Eftf. A/S.

Udstillingskatalog på dansk, tysk og engelsk

29. april – 21. maj 2000

The Golden
International fotoudstilling

Ud af ca 7.000 indsendte fotografier havde dommerkomitéen udvalgt billeder til The Golden Super Circuit med undertitlen: “9. Internationale Fotosalon 1999”. Juryer i Nykøbing F, Næstved, Haderslev og København havde hver især sammensat fire selvstændige udstillinger ud af godt 400 billeder. Den københavnske jurys udvalgte fotos kunne ses i Bibliotekssalen.

En af kategorierne hed “Experimental/digital”, hvor det ses at fotograferne havde valgt langsomt at tage imod den nye teknik. Det klassisk- fremstillede fotografi var stadig det foretrukne.

Ophængningen er foretaget af Københavns Fotografiske Amatørklub.

27. maj – 25. juni 2000

Kunstnersammenslutningen Zephyr

Zephyr er navnet på den græske gud for vestenvinden. Zephyr etablerede sig i 1996 som ny kunstnersammenslutning i Ringkøbings vestlige del og bestod af tre malere, en fotograf, en grafiker og en billedhugger.

Zephyrs medlemmer var Steen Kjær Jacobsen, Jens Chr. Jensen, Bjarne Winther Troelstrup, Klavs Weiss, Hans Morten, Jørn Valentin, samt gæst Ole Holm Larsen.

1. juli – 30. juli 2000

Ajunngilaq – arktiske øjeblikke

En polarodyssé i fotokunst og videnskab

Udstillingen er først og fremmest en fotoudstilling, hvor Jette Bangs sort/hvide fotos fra 1930’erne sammenholdes med Per Folkvers voldsomme farvefotos fra nutidens Grønland. I udvalget fra begge fotografer er menneskeskildringen i fokus. Ud fra temaet “Grønland i går – i dag” ville udstillingen vise en række eksempler på, hvorledes grønlandsk tradition og håndværk har mødt nutidens udfordringer.

Udstillede værker: Af Jette Bang (1914-1964) som i trediverne gennemrejste Grønland med den opgave at “gennemfotografere landet og dets befolkning” og Per Folkver (f. 1953), der i sine intensive billeder viste det moderne kaotiske samfund. I begge fotografers arbejde er mennesket og dets uforanderlighed i fokus.

På udstillingen vistes en enkelt genstand, nemlig den netop hjemvendte ”Expedition Sirius 2000” og et sæt slidte sorte skistøvler, der havde tilhørt kronprins Frederik.

Udstilling arrangeret af Arktisk Institut i samarbejde med Dansk Polarcenter.

5. – 27. august 2000

Scenes of transparency

Moderne tredimensional papirkunst af Yoko Takada Keller.

Yuko Takada Keller arbejder med “tracing paper” (manifold – en slags kraftigt, transparent kalkerpapir). Papiret har både en gennemsigtighed og en uigennemsigtighed – mellem drøm og virkelighed.

De tredimensionelle værker bød folk indenfor i en anden verden, ofte bygget op af små stykker af “tracing paper”. Ved at udnytte dette materiales unikke karakteristika, skaber Yuko Takada Keller en særlig fornemmelse for rum.

2. september – 1. oktober 2000

Det menneskelige univers

2000 års tanker om det største og det mindste.

Udstillingen var er et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek (DN LB) og Rundetaarn. Med årtusindskiftet som anledning var det udstillingens formål at pege på de store kulturværdier, som natur- og lægevidenskabens historie har at byde på, og herigennem at skabe fornyet interesse for de moderne naturvidenskabelige fag. Et af de allermest synlige udtryk for den historiske udvikling er de respetive perioders bogskatte, hvoraf der på udstillingen præsenteredes et eksklusivt udvalg.
Udstillingen handlede om vores søgen efter forståelse – og om de landvindinger og katastrofer, den ængstelse og triumf den har medført.

Foredrag i udstillingen:
6/9 – FRA KAOS TIL KOSMOS – Træk af verdensbilledets historie. Prof. Helge Kragh, Institut for Videnskabshistorie, Aarhus Universitet: (6/9)
8/9 – ORDEN OG UDVIKLING I UNIVERSET, Lektor Jens Martin Knudsen, H. C. Ørsted Institutet.
14/9 – MOD NATURENS ORDEN, Lektor Casper Tybjerg, Institut for Film og Medievidenskab
24/9 – TIDSMASKINER, Lektor Poul Hjorth, DTU

Koncerter:
19/9 – ENSEMBLE AMARYLLIS, MARIANNE G. NIELSEN, sopran, MIE KORP JENSEN, portativ
“Symfonia” af Hildegard von Bingen (19/9)
21/9 – VOX TEMPORIS, Jørgen I. Jensen, direktion og introduktion,”Madrigalens hemmelige verden”
25/9 – Vokalgruppen ARS NOVA , dir: Paul Hillier Renaissanceværker af bl.a. Dufay, Binchois, Ockeghem, Busnois, des Prez, Compere og Gombert

Arrangør: Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek

Arkitekterne Lars Haastrup og antropolog Inge Damm
Udstillingsredaktion: Torsten Schlichtkrull, Lars Haastrups Tegnestue, Inge Damm, antropolog og journalist, mag.scient., Erling Poulsen, Rundetaarn, Heidi Kyhl, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Jan Teuber, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Hans Ø. Buhl, Steno Museet, Ole J. Knudsen, Steno Museet, Claus Thykier, Ole Rømer Museet, Finn Aaserud, Niels Bohr Arkivet

Støtte fra Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, BG Fond, Bodil Pedersens Fond og Dronning Margrethe og prins Henriks Fond.

Udstillingen blev senere vist på Fyns Kunstmuseum 16/1-24/6 2001

Udstillingsflyer

7. oktober – 29. oktober 2000

BALTISK DESIGN 2000

Moderne industriel design fra Estland, Letland og Litauen. Møbler, brugskunst, lamper, smykker, tekstiler og bestik tegnet af de bedste designere fra de baltiske lande.

Udstillingen var en opfølgning på Østersøen Rundt-projektet 1998-99, hvor blandt andet den danske designudstilling Living Design-Dialogue blev vist i de baltiske lande.
Forud for udstillingen I Rundetaarn har designstuderende fra Baltikum og Danmark afholdt workshops og udvekslet viden og ideer. Arbejderne herfra indgik i udstillingen.

Udstillingen var arrangeret af Det Danske Kulturinstitut på vegne af Kulturministeriet.

Udstillingskatalog.

4. november – 3. december 2000

Verdensrummet 2000

Fynske kunsthåndværkere med gæster.

17 fynske kunstnere og kunsthåndværkere udstillede værker i forskelligartede materialer som selvlysende vævegarner, gummi, glas, silke, kokosfiber, patineret kobber, træ, foto, guld, sølv, læder og keramik inspireret af verdensrummet.

Udstillingsgruppen “Fynske kunsthåndværkere” havde ved egne observationer og ved deltagelse i videnskabelige foredrag ladet sig inspirere til fremstilling af værkerne.

Medvirkende kunstnere: Keramiker Merete Bloch, guldsmed Eva Dora Lamm, væver Anna Bjørn, Keramikeren Jac Hansen og Søren Thygesen, væver Kirsten Nissen, keramiker Peter Tybjerg, billedkunstnerne Anne-Marie Egemose, Ninna Ferlov, Lars J. Falkenberg, Stoftrykker Elisabeth H. Petersen, Guldsmed Ulrik Jungersen, Keramiker Ida Holm Mortensen, fotograf Gurli Nielsen, Læder- og tekstilkunstner Birgit Rastrup Larsen, Tekstilkunstner Amy Grandt-Nielsen, Væver- og tekstildesigner Sharon Fisher

Udstillingens arkitekt var Uffe Black Nielsen.

Kunstnerne stod for rundvisninger hver søndag kl. 13:00 i hele udstillingsperioden.

Arrangør: Fynske Kunsthåndværkere.

Udstillingen blev støttet af følgende fonde:
Den Faberske Fond, Ingeniør N.M. Knudsens Fond, Danmarks Nationalbank, Tuborgfondet, Ole Kirk’s Fond, Odense Kommune, Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond, Københavns Kulturfond, Ellen og Knud Dalhoff Larsens Fond, Grosserer L.F Foghts Fond, Vinhandler N.O. Andersens Legat, Kulturministeriets Udviklingsfond.

Udstillingskatalog med forord af kunsthistoriker Anne Kristiansen fra Fyns Kunstmuseum og foto af kunstfotograf Tove Kurtzwiel.

9. december 2000 – 7. januar 2001

Krop, klædning og bevægelse

Kostumedesign til dansens verden af Lise Klitten.

Om den uendelighed af muligheder, der ligger i at klæde kroppen på til en række koreografer, dansere og performere – som en selvstændig kunstnerisk opgave.

Kostumet er unikt, et stykke haute couture, der ofte skal kunne modstå et utroligt pres og slid, hvorfor indsigt i de håndværksmæssige traditioner er absolut nødvendig. Tradition og historie er store inspirationskilder for nyt design. Kostumerne vistes som billeder på væggen, tableauer omkring forskellige danseforestillinger, live på en cat-walk, eller via video, hvor sekvenser fra forestillingerne projiceres op på rummets vægge.

Arrangør: Lise Klitten
Medvirkende: Koreograf Jacob Haahr fra Pina Bausch og scenograf og arkitekt Jeffrey Nedergaard.

Video: Signe Krogh, Robert Grant, Irene Stage, Svend Thomsen, Per Elbke m.fl.

Udstillingen var støttet af: Statens Kunstfond, Nationalbankens Jubilæums Fond og Wilhelm Hansen Fonden.

Udstillingskatalog.