Spor af lys –
En billedsansning af lys i storbynatten med digital jacquardvævning og video udført af væver Grethe Sørensen i samarbejde med film- & videoproducent Bo Hovgaard
Rundetaarns Bibliotekssal 28. januar - 11. marts 2012
En storbygade kan have sine magiske øjeblikke og særlige stemning – Om aftenen, hvor bilernes lygter, gadens lamper og reklameskiltenes stærke neonfarver skaber en nærmest overnaturlig og abstrakt scenografi til gadens liv. Det er nogle af disse stemninger og magiske øjeblikke, som Grethe Sørensen og Bo Hovgaard ønsker at fange og fastholde med deres video og vævninger i udstillingen Spor af lys, der præsenterer 18 store abstrakte vævninger og tre videoer i storformat.
Tre temaer, tre
storbyer
Spor
af lys er delt op i tre temaer: Rush hour, City light og Times Square.
”Rush hour er optaget i Shanghai, hvor vi har arbejdet med lyset fra billygter og trafiklys. Ufokuserede optagelser transformerer realismen til mønstre af lysende farveflader i mange niveauer. City light er optaget i HongKong og er skabt ved langsomme køreoptagelser, hvor lyset fra butiksskilte og vinduer omdannes til lysende, skulpturelle former - som store bløde skyer. Times Square er billeder af lys i bevægelse. Her visualiseres New Yorks dynamiske stemning,” fortæller Grethe Sørensen og Bo Hovgaard.
Optagelserne fra de forskellige locations er redigeret til tre korte videoforløb med forskellig karakter, rytme, udtryk og farveholdning.
Motiverne til
vævningen er hentet fra videooptagelserne
Temaerne går igen i de 18 store vævede arbejder, der har udgangspunkt i
enkeltbilleder fra videooptagelserne. De bearbejdes til billeder af et poetisk
univers, hvor vævningens strukturer fremhæver de mange niveauer af varierende
transparens og farvevirkning.
Grethe Sørensen og Bo Hovgaard fortæller endvidere: ”Videoerne og vævningerne
styrker hinanden og beriger oplevelsen af begge medier: Vævningens kvaliteter
findes i den stoflighed, farveintensitet og dybde, som garnerne og
vævekonstruktionen tilfører motivet. Videoens fortryllelse ligger i bevægelsen,
farveforløb og lysets intensitet.”
Digitalt
samarbejde
Samarbejdet mellem Grethe Sørensen og Bo Hovgaard er opstået i løbet af de
seneste år, hvor deres medier/teknikker har nærmet sig hinanden. Både væven og
videokameraet er blevet digitaliseret, så de billedbehandlings- og
redigeringsprogrammer, de hver især arbejder med, nu kan tale sammen.
Samarbejdet har, ud over den aktuelle udstilling, resulteret i to tidligere
projekter: Out of Focus / millions of colors, der blev udstillet på Silkeborg
Bad og Sophienholm og Million of colours, som blev vist på udstillingen Forms in
progressions i Rundetaarn 2009.
Arbejdet
med projektet er støttet af Statens Kunstfond, Nationalbankens Jubilæumsfond og
Statens Værksteder for Kunst.
Tid &
Sted:
28. januar - 11. marts 2012
I Rundetaarns Bibliotekssal
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Links til pressebilleder:
Detalje Rush
Hour
Væven
Rush Hour
Shanghai
Link til hjemmeside med flere fotos
Yderligere
information:
Grethe Sørensen
E-mail:gs@textiledesigner.dk
Mobil:29 80 89 25
Bo
Hovgaard
E-mail:
bo@bastruptrickfilm.dk
Mobil: 40 45 48 25