Q:Hvor højt er Rundetaarn?
A: Rundetaarn er 34,8 m fra gade til udsigtsplatform. Observatoriet på platformen

er 7 m.

Q: Hvem byggede Rundetaarn?
A: Rundetaarn blev bygget af Chr. 4 og blev taget i brug i 1642.

Q: Er det rigtigt, at Chr.4 red til toppen af Rundetaarn?
A: Vi ved det ikke. Men vi kan med sikkerhed sige, at den russiske zar Peter den Store red til toppen i 1716 efterfulgt af hans kone i karet.     

Q: Hvad er Rundetaarn?

A: Rundetaarn er Europas ældste fungerende observatorium. Det blev bygget til universitetets astronomer. Det er længe siden, de forlod bygningen, men man kan stadig kigge stjerner deroppe.

Q: Har Tycho Brahe brugt Rundetaarns observatorium?

A: Nej, Tycho Brahe blev uvenner med Chr. 4. og forlod Danmark længe før Rundetaarn blev bygget. Men hans elev Longomontanus lavede planer til indretningen af det første observatorium på toppen af tårnet med inspiration fra Tycho Brahes observatorium, Stjerneborg på Hven.

Q: Er der toiletter i Rundetaarn?

A: Ja, tre i midten af tårnet ved Bibliotekssalen og et lige oven over på Ringerloftet.

Q: Hvor mange runder skal man gå i Sneglegangen for at komme op til toppen?

A: Sneglegangen snor sig syv en halv gang rundt om tårnets kerne. Det sidste stykke mod toppen skal bestiges via trapper.

Q: Er der elevator i Rundetaarn?

A: Nej, man skal gå næsten 200 m ad Sneglegangen til stentrapperne, der fører det sidste stykke op til udsigtsplatformen.

Q: Har der kørt biler i Rundetaarn?

A: Ja, i 1902 var der en tysk bjergbil, som tog turen op og ned i Sneglegangen.

Q: Hvorfor hedder udstillingssalen Bibliotekssalen?

A: Den 900m² store udstillingssal var oprindeligt Danmarks første store universitetsbibliotek. Her stod alle universitetets bøger samlet indtil 1861, hvor det lukkede på grund af pladsmangel. Efter lukningen blev salen brugt som depot og malersal. I 1987 blev salen sat i stand og har siden været brugt til udstillinger, koncerter og særarrangementer.

Q: Hvorfor er Sneglegangen bygget, som den er?

A: Rundetaarns Sneglegang er en sjælden seværdighed i europæisk arkitektur, og man kan undre sig over, hvorfor Chr. 4 og hans arkitekt ikke bare byggede trapper hele vejen op. Forklaringen er enkel: Astronomerne på toppen brugte store tunge instrumenter, der måtte køres eller trækkes op til Observatoriet, så det var nødvendigt med en bred, solid opgang, der kunne bære både vogn og instrumenter.

Q: Hvad er den runde søjle i midten af tårnet?

A: Rundetaarns Sneglegang snor sig syv en halv gang om tårnets kerne. Kernen er hul, og der var engang frit udsyn til himlen nede fra bunden af tårnet, hvor astronomerne observerede stjerner.

Q: Hvad har nicherne i Sneglegangen været brugt til?

A: Vi ved det ikke med sikkerhed, men vi gætter på, det har noget at gøre med bygningskonstruktionen.

Nicherne har i perioder været åbne, så man kunne kigge direkte ind i tårnets hule kerne. Nicherne blev tilmuret efter den store Københavnerbrand i 1728 og har været brugt til udstilling af astronomiske instrumenter og Runesten.

Q: Hvordan benyttes tårnet i dag?

A: Rundetaarn er et observatorium og blev brugt af universitetets astronomer frem til 1861. I dag er Observatoriet stadig i brug, men det er kun tårnets gæster, der kigger stjerner deroppefra. I midten af Rundetaarn er der indgang til den gamle bibliotekssal, som i dag  bliver brugt til udstillinger og koncerter.

Q: Hvordan kommer man ind i Trinitatis Kirke?

A: På vejen op mod toppen er der en glasdør med frit udsyn til Trinitatis Kirke, som er forbundet med Rundetaarn. Der er desværre ikke adgang til kirken fra glasdøren i tårnet. Indgangen til kirken ligger på Landemærket.